BerlingskeTidende_1749-1838

143 nye Kiøbenhavnske Efterretninger om lærde Sager, gik af, og da Professor Baden ho ldt op med sin kritiskeJour= nal, og ligeledes Literaturjournalen standsede, bleve de der vare antagne til at fortsætte hine Efterretninger, snart de eneste Dommere her i Hovedstaden over den fædrenelandske Litteratur.« »Dette nye Selskab bestod til Deels af unge Per* soner, hvoraf nogle endog ikke engang havde tagen sidste Eksamen. For en Hovedstad, som indbefatter Halvparten af tvende Rigers Skribentere; for en Ho? vedstad, hvor der er et Universitet som bestaaer af saa mange Professorer, var dette just ingen Ære. I Gøt? tingen og paa flere saadanne Steder skrives de lærde Tidender af Professorerne selv; her hos os skrives de eneste privilegerede, og som een af deres Forfattere nyligen har kaldt dem, de mest læste lærde Tidender for største Parten af Studerende; her hos os bedømmes Professorer af Studerende . . . Saa utroelig Tingen er, saa rigtig er den: Aaret 1783 vil altid blive en mærk? værdig Periode i den danske Literaturs Historie; thi da bleve en Deel Studerende deres Professorers og menige Mands Dommere i Videnskabssager, da maatte den Professor, der kom frem som Autor, lade sig give Karakter af en Student« . . . »Det er en Fordom, at enhver Professor er lærdere end enhver Student i samme Fag. Men i Almindelig? hed holder det nok Stik, at Læreren veed noget mere end Discipelen. I det mindste er det en Fordom, som hele Verden har, og som derfor bør respekteres« .. . »Imidlertid saae man snart Frugten af en saadan ung Kritik. En Deel af de Herrer Dommere vare Dus? brødre og Venner. Det blev da en Ligue: en Autor maatte være en Vens Ven, eller han fik det at finde (føle). Han maatte være af en vis Tænkemaade og Smag