BeretningOmKøbenhavnsKommunesPropagandauge

40

En sådan pjece burde da medleveres ethvert ny t olie­ fyr. Hvis man nu til slut, på grundlag af de oplysninger undersøgelsen har givet, skulle søge at tegne et b il­ lede af villaejerens »middeloliefyr«, må det komme til at se om trent således ud: Oliefyret, som er et traditionelt højtryksfyr, er for et par år siden blevet installeret på den eksisterende støbejernskedel. Oliefyret er blevet sat i drift, uden at der har væ ret foretaget nogen kontrol af, hvordan forbrændingen forløber, og i øvrigt har brugeren ikke modtaget nogen videre information om anlæggets p a s­ ning og vedligeholdelse. Oliefyret arbejder i forbrændingsmæssig henseende på en sådan måde, at den relativt lave CCh-procent og det noget for høje sodtal, som fy ret fo rb ræ nder olien med, forårsager, at der udendørs i de næ rm este omgivelser kan spores en ubehagelig sur lugt. Sam ­ tidig kan der, f. eks. på havemøbler, flagstang, sål­ bænke, biler og andre udendørs genstande ses små sodpartikler eller en svag sodsværtning. E jeren er overbevist om, at disse gener stamm er fra naboens oliefyr. Hans egen kedel er indvendig belagt med sodan­ samlinger i en sådan mængde, at det er m edvirkende til yderligere at forhøje den i forvejen re la tiv t høje røgtemperatur. Hans oliefyr og kedel arbejder således, at det, uden han er klar over det, for ham medfører en m erudgift til olie på ca. 10—15 % om året. Han fortæ ller gerne, at det er et godt oliefyr, han har, og at der kun er forekommet driftsstop et par gange; ellers har han aldrig behøvet at interessere sig for fyret, det passer sig selv!