BeretningOmKøbenhavnsKommunesPropagandauge

292647921

Beretning om KØBENHAVNS KOMMUNES propagandauge mod støj og luftforurening 1 7 - 14 maj 1 9 6 5 .

E X L I B R I - S

K Ø B E N H A V N S R A A D H U S - B IB L IO T EK

EH

Beretning om Københavns kommunes propagandauge mod støj og luftforurening 7.-14. maj 1965

Beretning V om Københavns kommunes propagandauge mod støj og luftforurening 7.-14. maj 1965

Forord. Hermed frem lægges en beretn ing om den første propagandauge mod Støj og Luftforurening , der er afholdt her i landet. Københavns m ag istrats 2. afdeling, der på byen Københavns vegne h a r forestået det p rak tiske a rra n ­ gement, b ringer enhver, der h a r bidraget til p rop a­ gandaugens gennem førelse, sin bedste tak. I sæ rlig grad gæ lder den m edlemm erne af den kom ité, der på m agistratens opfordring fulgte forberedelserne til p ro ­ pagandaugen, og uden hvis deltagelse i og interesse for tilrettelæ ggelsen af »Støj- og Røg-ugen« den næppe havde fået et så alsidigt og heldigt forløb.

København i februar 1966.

Edel Saunte. Formand for propagandaugens komité.

Propagandaugens kom ité.

Borgmester Edel Saunte, form and Civilingeniør, dr. techn. h. c. A. K. Bak Professor, overlæge, dr. med. Poul Bonnevie

Borgmester W illy B rauer Dr. techn. Knud Hansen Professor, dr. techn. F ritz Ingerslev

Chefingeniør Frede Jensen Politiinspektør J. Jersild

Overlæge, dr. med. H enrik Johansen Borgmester A. Wassard Jørgensen Overlæge, dr. med. Flemm ing Kiørboe Stadslæge, dr. med. H. E. Knipschildt P o litidirektør Eivind Larsen Rådmand Ove Petersen A rkivar Børge Schm idt, M. F., M. B. Overingeniør, cand. polyt. fru Vibeke Simonsgaard

Indledning. Tanken om at gennem føre en propagandauge mod Støj og Luftfo ru ren ing i København opstod i fo rb in ­ delse med den nordiske hovedstadskonference i H el­ singfors i maj m åned 1964, ved hvilken lejlighed et af konferencens emner var: Problem er i forbindelse med støjen og luftfo ru ren ingen i storbyen. Byen København v a r hovedindleder over dette emne, og grundm otivet i Københavns oplæg til de­ batten v ar dette, at på et om råde som bekæmpelse af støj og lu ftfo ru ren ing kan der kun opnås en effektiv indsats, såfrem t både myndigheder og den enkelte borger sam arbejder. Som følge he ra f m åtte propagandaugens opgave og mål væ re: 1) På tydelig vis at anskueliggøre for alle: Hvad er støj? — og hvad er luftforurening? Hvilke følger d rager de med sig? Hvad gøres der i dag for at bekæmpe støjen og lu ftfo ru ren ingen ? 2) At vise hvilke m uligheder den enkelte h a r for en ­ ten at bekæmpe ulem perne eller at beskytte sig imod den del af ulemperne, der i et moderne ind u ­ strisam fund må k a rak teriseres som uundgåelige. 3) Gennem pub likum sreak tioner at vise m yndighe­ derne på hvilke om råder befolkningen sæ rligt fø­ ler ulem perne, for at man om muligt kunne søge gennem ført yderligere fo ran staltn inger til a t a f­ hjæ lpe disse, det væ re sig ved indgreb mod en konk ret gene eller m ere generelt ved forbedrede regulerende bestemmelser.

6

Forberedelser. I slutningen af december m åned 1964 tog borgm e­ steren for m agistratens 2. afdeling de første sk rid t til gennem førelsen af propagandaugen, idet der indk ald ­ tes til et møde, hvori deltog form anden for det af komm unalbestyrelsen i 1959 nedsatte udvalg til u n ­ dersøgelse af m ulighederne for at begrænse støj m. v., bo rgerrepræ sentant, a rk iv ar Børge Schm idt, dette u d ­ valgs sek retæ r, sek retariatschef Axel Rasmussen, b o r­ gerrep ræ sentationens sek retariat, politikomm issæ r Hans Andersen, sundhedskomm issionens sek retariat, civilingeniør W indfeld Lund, boligkomm issionens se­ k re ta ria t og ekspeditionssekretæ r A rendrup fra m a­ gistratens 2. afdelings sek retariat. Dette møde resulterede i en principbeslu tn ing om at søge propagandaugen gennem ført og i nedsæ ttelsen af en m indre arbejdsgruppe, et sek retariat, der skulle forberede afholdelsen af propagandaugen. Til dette sek retariat blev det beslu ttet at k ny tte en støj ekspert og en p resse-m edarbejder, ligesom det vedtoges at søge dannet en kom ité af eksperter i støj og på lu ft­ forureningsom rådet til at følge det arbejde, som sek­ re ta ria te t skulle udføre i forbindelse med p lan læ g ­ ningen af de p raktiske enkeltheder ved gennem førel­ sen af støj- og røgugen. Der udgik d erefter opfordring til en række videnskabsmænd, politikere og embeds- mænd, som alle svarede positivt på opfordringen til at indtræ de i Støj- og Røgugens kom ité. Kun over­ læge, dr. med. H. W. Ewertsen, statens hørecentral, var på grund af sygdom fo rh ind ret i at ind træ de i komiteen. Det blev i første omgang overdraget til A rendrup, W indfeld Lund og Hans Andersen at danne S tø j- og Røgugens sekretariat, og ko rt efter knyttedes redak tø r

7

Joachim J e rrik og civilingeniør, lektor Jørgen P e te r­ sen til sek retariatet. F ra m ag istraten s 2. afdeling stilledes forslag om en bevilling på 100,000 kr. til propagandaugens gennem ­ førelse, og borgerrep ræ sen tationen tiltrå d te i sit møde den 25. m arts 1965 dette bevillingsandragende. Im idlertid v ar arb ejd et med forberedelserne gået igang, og forslag og re su lta te r forelagdes p ropaganda­ ugens kom ité på møder d. 8. feb ruar, d. 17. m arts og d. 30. ap ril 1965, ligesom kom iteens m edlemm er både på disse møder og und er andre form er gav inspiration til eller anvisning på ideer, der kunne realiseres i p ro ­ pagandaugen. Det viste sig hu rtig t, at nedsæ ttelsen af denne kom ité, på grund af den støtte kommunen fik fra alle medlemmerne, v ar en væ rdifuld fo rud sæ t­ ning for propagandaugens heldige gennemførelse. Propaganda. F ra første fæ rd var det besluttet, at selve p rop a ­ gandaugen skulle m arkeres med en udstilling i Råd­ hushallen og med en ræ kk e a rrangem en ter omkring denne udstilling, men lige så vigtig t m åtte det væ re at skabe interesse i befolkningen gennem om tale og gennem reklam e for propagandaugens ideer. Her m åtte m an tage alle gode kendte m idler i brug, og det blev de. Dagblade. Det kan ikke nok fremhæves, at dagspressens stil­ ling til propagandaugen var uhy re positiv. Uden den lydhørhed, hvorm ed de københavnske dagblade i tiden forud for og under selve propagandaugen fulgte ugens formål op, ville en stor del af dens v irkning væ re gået tabt. P ropagandaugen henvendte sig aldrig fo r

gæves til pressen, og re su lta te t heraf, en righoldig dynge udklip fra både de københavnske dagblade og Københavns lokale aviser, m en også fra provinsblade landet over, vidner om, at udbredelsen af p ropaganda­ ugens form ål er nået vidt omkring. Det er også in ­ teressant at se, at røg- og støjproblem er siden p ro ­ pagandaugens gennem førelse så at sige hver eneste dag h a r væ ret om talt i landets aviser, enten på lokalt plan med en om tale af en konk ret stø j- eller røg­ plage, eller en meddelelse fra lokale myndigheder eller gennem m ere alm indeligt holdte a rtik le r om støjproblem er eller lu ftforuren ing. En gennemgang af disse udklip fra landets aviser gør det k la rt, a t p ro ­ pagandaugen for så vidt h a r nået et af sine mål; nem lig at rejse en debat om spørgsmålet. Fagpressen. Ikke blot dagspressen, men også en ræ kk e faglige tid ssk rifter og m edlem sblade tog vel mod en opfor­ dring til at bringe stof om bekæmpelse af støj og lu ft­ forurening i de udgaver af de pågæ ldende blade, som udkom omkring Støj -og Røgugen. Også h er v ar re ­ daktør Je rrik den dygtige form idler, og re su ltate t blev en ræ kke a rtik le r og indlæg spændende fra det tø rre faglige til det populæ re og letforståelige. Bl. a. følgende pub likationer b rag te stof om støj og lu ftfo rurening i forbindelse med propagandaugen: Ingeniør- og Bygningsvæsen Motor Helse d. p. a. i Sundhedsplej en E lektroteknikeren Ingeniørens Ugeblad

9

Byggeindustrien V. V. S. Købstadforeningens T idsskrift

hvortil kom en billedserie i »Se & Hør« og a rtik le r i andre ugeblade og senest i bladet »Varme«s okto­ bernumm er en a rtik e l om den undersøgelse af olie­ fyr på villakedler, som Teknologisk In stitu t lod fo re­ tage til offentliggørelse på S tøj- og Røgugens u d stil­ ling i Rådhushallen. Film . Til brug i propagandaugen søgte sek reta riatet bl. a. ved henvendelse til udenlandske ambassader a t frem ­ skaffe film om lu ftfo ru ren ing og støjproblem er fra udlandet. Man havde hørt, at der i Schweiz v ar op­ taget en støjfilm , og det lykkedes gennem fo rh and ­ linger, der blev ført af den danske ambassade i Bern, at erhverve en kopi af denne støjfilm til p ropaganda­ ugen. Filmen blev vist ved propagandaugens åbnings­ møde og i øvrigt ved de arrangem enter, som man gennem førte i ugens løb. Også fra den am erikanske ambassades inform ationsservice og den britiske am ­ bassades side fik man stor hjæ lp, idet disse am bassa­ der fra forskellige ark iv er i de respektive lande skaf­ fede en ræ k k e aldeles udmæ rkede film hertil. Um iddelbart før propagandaugen skulle løbe af stablen, viste der sig mulighed for at låne et eksem ­ plar af en helt ny film, som det franske firm a »Saint Gobain« havde ladet optage, og som »Dansk G lasuld A/S« havde ladet forsyne med dansk tekst. Denne film blev foruden her på rådhu set også vist i D. S. B.- kino i propagandaugen. F remhæves skal det også, at man gennem S tatens F ilm central fik al mulig hjæ lp, men desvæ rre lykkedes det ikke at få en under u d ­ arbejdelse væ rende dansk støjfilm gjort fæ rdig til propagandaugen.

10

På et tidligt tid spunk t m åtte man af økonomiske og tidsmæssige årsager skrinlægge en plan om selv at lade frem stille en ganske ko rt propagandafilm til forevisning i sam tlige byens biografer.

Radio og Fjernsyn. Ved en henvendelse til Danm arks Radio allerede i første halvdel af jan u a r m åned gjorde borgm esteren for m agistraten s 2. afdeling opmærksom på komm u­ nens p laner om at holde en »Støj- og Røguge« og fik straks efter tilsagn om interesseret m edvirken fra radio og fjernsyn, dog således at de næ rm ere enk e lt­ heder blev udskudt til drøftelse på et m ere frem ­ skredent tidspunkt. En ræ kke fo rhandlinger fulgte, og de endelige re su lta te r må k a rak te rise re s som over­ ordentligt tilfredsstillende for propagandaugen. Foruden en ræ kk e korte indslag i radioens A k tuelt K v arte r og TV -aktuelt bragtes i radioen i p rop a ­ gandaugens løb: Foredrag af professor, overlæge, dr. med. Poul Bon- nevie og højesteretssagfører Ib Thyregod, M. F. To af Radiodoktorens faste udsendelser v ar helliget støjen, og desuden bragtes i p rogram 3 og i L okalra­ dioen interview s og hørebilleder om en ræ kke af p ro - pagadaugens begivenheder. F jernsynet sendte en sæ rligt tilre tte lag t udsendelse om støj og luftfo rurening lørdag aften efter Aktuelt.

Plakat. Det blev tegneren Theis Jensen, der fremkom med det udkast til propagandaugens plakat, som bedst il­ lustrerede ugens formål og et sted blev betegnet som

11

»Edel Sauntes afskyelige støj- og røgmand«. T rykt hos Perm ild & Rosengreen og opsat på byens p la k a t­ søjler sam t fordelt til opslag på offentlige in stitu tio ­ ner, byens skoler og en ræ kke p riv ate virksom heder samt ved stadslægens bistand til sam tlige læger i byen, er p lak aten blevet set af tusinder. I en anden udgave var S tøj- og Røgmanden i p ro ­ pagandaugen ophængt i sporvogne og busser sam t S-tog, og endelig frem stilledes han i m in iatu reform at, så at al udgående post fra kommunen i S tøj- og Røg­ ugen kunne forsynes med dette billedmæ rke. Endelig kan nævnes, at Politikens lysavis i S tøj- og Røgugen kørte et: STOP RØG og STØJ. Udstillingen i Rådhushallen. Udstillingen i R ådhushallen var bestem t til at væ re m id tpunk tet for propagandaugen, og arbejdet med at opbygge denne af alle komponenter, der skulle passe sammen, blev i sæ rlig grad v aretaget af civilingeniør W indfeld Lund, der med henblik på den kunstnerisk forsvarlige opbygning af udstillingen fra stad sark i­ tek ten s d irek to ra t fik bistand af ark itek t Agner Chri­ stoffersen og hans m edarbejdere. Det er vist b e re t­ tiget allerede her at fastslå, at opgaven blev løst til alles fulde tilfredshed. S tøj- og Røgugens sek retaria t fik und erretn ing om, at der i m ag istraten s 3. afdeling beroede et u d stil­ lingsm ateriel, der kunne anvendes til form ålet, og man opnåede afdelingens tilsagn om, at udstillings­ m ateriellet kunne stilles til S tøj- og Røgugens r å ­ dighed. F ra sek retaria tets side blev der re tte t henvendelse til en lang ræ kk e virksom heder og institu tioner om

12

deltagelse i udstillingen, og bek ræ ftende svar indløb fra følgende: Deltagere i S tø j- og Røgugens udstilling. M agistratens 4. afdeling, byplankontoret. M agistratens 5. afdeling: Varm evæ rkerne E l-væ rkerne Gasvæ rkerne Sporvejene Dansk Kedelforening. A. T. V. Røgudvalget af 1962. Teknologisk In stitu t: Lydteknisk Konsultation og Varm eteknisk afdeling. Korrosionscentralen. Udstillingen for A rbejderbeskyttelse. Forenede Danske Motorejere. AR. SI. MA. Briiel & K jæ r A/S. P. O tterstrøm , Handels- og Ingeniørfirm a. IKAS Isolering A/S. Rockwool A/S. Evers & Co. A/S. IFØ verken A/B. Fa. Industrifilter. A/S S. F. Luftteknik. Bacho-Primus A/S. B. P. Oliekompagni A/S. Apparatebau Rothemühle, B rand t & K ritzler. Gustavsbergs Fab rikker A/B. Madsen Electronics A/S. A/S Dansk G lasuldfabrik. A/S Dæmpa.

13

Ideer til udstillingen kom fra m ange kan ter, men specielt skal her frem hæves kom iteens indsats, idet bl. a. et af de store træ k p la stre på udstillingen: Audio- metriboxen, som gjorde det m uligt at foretage høre- prøver i udstillingsperioden, blev foreslået af et af kom iteens m edlemm er og velvilligt stillet til rådighed af firm aet Madsen E lectronics og b e tjen t af personale fra R igshospitalet. Også Teknologisk In stitu t, Forenede Danske Motor­ ejere, Korrosionscentralen og Dansk Kedelforening og mange andre gik 100 procent ind for ideen om u d ­ stillingen og tilsagde ak tiv m edvirken ved dens op­ bygning. F ra ud landet fik vi hjæ lp af forskellig a rt ved lån af modeller fra tyske firm aer og ved den tyske ingeniørforenings velvillige bistand med udlån af noget fotom ateriale, der kom d irekte fra »Ren L u ft«-udstillingen i Düsseldorf, hvor W indfeld Lund og A rendrup havde set det og fået tilsagn om lån. F ra England kom forskelligt p lak atm ateriale fra »Clean A ir Society«, og a lt nåede frem så betids, a t man, hvad der er sjæ lden t i udstillingers historie, kunne have udstillingen k la r til forevisning for pressen et halv t døgn før den officielle åbning. Dens blikfang v a r D elta-gruppens dygtige fotogra­ fers illu stration af støjplagen og luftforureningen. Selve udstillingen v a r opdelt i to sektioner, om hand­ lende støjproblem er i den ene halvdel og lu ftfo ru re ­ ningsproblem er i den andel del af hallen, og opbygget således, at begge halvdele besvarede spørgsmålene: Hvad er støj? og lu ftfo ru ren ing? Hvorledes opstår støj og lu ftforurening? Hvilke skader forvolder støj og lu ftfo ru ren ing og Hvordan bekæmpes støjen og luftforu reningen?

14

I støj afdelingen var der dem onstration af hørebe- skyttelse. A rbejderbeskyttelsesudstillingens store hørepanel var ud lån t og opstillet i hallen, og på dette kunne de­ m onstreres forskellige form er for beskyttelse mod støj. Man kunne få prøvet sin hørelse i audiom etri- boxen. Teknologisk In stitu ts lydtekniske laboratorium demonstrerede ved eksempler v irkn ingen af fo rskel­ ligt støjdæmpende m ateriale. Ved modeller, fo to stater og billedm ateriale vistes eksempler på lyddæmpende m ateriale, både til brug for den enkelte (hø revat og ørebeskyttere) og lydisolerende bygningsm aterialer. I to telefonboxe demonstreredes såkaldt »hvid støj«, og hørevattets beskyttelsesevne havde enhver m ulig­ hed for at konstatere. I en sæ rlig stand dem onstrerede Forenede Danske Motorejere nødvendigheden af, a t m an holder sit køretøj i fuldt forsvarlig stand; m an så defekte ly d ­ potter og udblæ sningsrør, og grafisk v a r frem stillet forskelligt m ateriale til belysning af problem erne om­ kring bilstøj og den luftforuren ing, som forvoldes af bilernes udstødningsgasser, og om bekæm pelsesforan­ staltninger. Også Københavns sporveje var rep ræ sen te ret med en model af det nye tankan læ g på Ø rnevej, og med forskellige filtre og motordele demonstreredes, hvad der fra Københavns sporvejes side gøres for at fo r­ m indske udstødningsrøgen fra dieselbusserne i Kø­ benhavn. Udstillingen viste også et hju lpar, h en tet fra en af de nye sporvogne, med dem onstration af de svingningsdæmpere af gummi, som hjulene er forsy­ net med. På den anden side af udstillingen vistes som næ vn t luftforureningsproblemer. Gennem fotostater besva- redes spørgsmålet: Hvad er luftforurening? Luftf o ru -

15

reningens v irkn inger vistes på en ræ kke bygnings­ dele, sta tu er og lysm aster, som var stillet til rådighed fra Korrosionscentralen. F ra arbejdsm edicinsk klinik på R igshospitalet v ar ud lån t tre lungesnit til demon­ stration af lu ftforuren ingens indv irkning på den m enneskelige lunge, og fra Tyskland var ud lån t b il­ ledm ateriale, der viste korrosionens indvirkning på bygninger og lu ftfo ru ren ingen s skadelige v irkninger på plantevæ ksten . I en anden stand havde Dansk K edelforening op­ bygget en udstilling af alt det app a ra tu r, man b en y t­ te r sig af ved m åling af lu ftfo ru ren inger, ved analyse af det nedfald, man er i stand til at opsamle, og som m an und er den storstilede undersøgelse, der i øje­ b likket foregår ru n d t omkring her i landet, faktisk opsam ler og analy serer på Kedelforeningens labo ra­ torium i Hellerup. På Rådhuspladsen holdt i hele u d ­ stillingsperioden tre af de måle-vogne, som Røgud­ valget af 1962 og Danske S to r-elvæ rk e r h ar in d rette t til at foretage m ålinger af lu ftforurening , og pu b li­ kum kunne se m åle-vognene arbejde. Her demon­ streredes også flere gange i ugens løb Lydteknisk la ­ boratorium s støj-målevogn. På Teknologisk In stitu ts stand v ar redegjort for den undersøgelse af 101 tilfæ ld ig t udvalgte villaolie­ fyr, som in stitu tte t havde ladet foretage i anledning af propagandaugen. En redegørelse for denne u n d e r­ søgelses udfald, der v ar et af propagandaugens uhyg ­ geligt talende resu ltater, er vedlagt som et sæ rligt bilag til denne beretn ing i form af et sæ rtry k af b la ­ det »Varme«, og h e rtil skal m an tillade sig at h en ­ vise. Også BP viste på udstillingen det m å le -ap p a ra ­ tu r, som dette selskab er i besiddelse af, og hvormed det b etjen er sine kunder ved undersøgelsen af oliefyr. Belysningsvæsenet, v a rm evæ rkerne og gasvæ rkerne

16

viste i en sæ rlig stand fordelene ved overgang til fjernvarm e og ved anvendelse af gas og elek tricitet til opvarmningsbrug, og ru n d t omkring på udstillingen stod modeller af og anlæg til rensning af røg, bl. a. et cyklonfilter, et turboconefilter, og fra Tyskland var ud lån t en demonstrationsmodel af et elektrofilter. Endelig viste m agistratens 4. afdeling som byp lan ­ lægningens bidrag til ulem pernes nedsæ ttelse bl. a. planerne for d ifferentiering af trafikken , herunder den endelige udformning af gågaden og af d ifferen ­ tieringen mellem bebyggelse og industri. Arrangementer omkring udstillingen. Propagandaugen retted e på et tidlig t tid spunk t henvendelse til bl. a. Dansk Ingeniørforening, Danske A rkitekters Landsforbund, Ingeniørsamm enslutningen og Københavns Sporveje med opfordring til at a rra n ­ gere særlige foredragsaftener i forbindelse med u d ­ stillingen, og Dansk Ingeniørforening og Sporvejene modtog opfordringen, således at Ingeniørforeningen arrangerede sine foredrag saftener i forbindelse med D. A. L. med emnet: Røg- og Støjbekæmpelse. Foredragsholdere var ark itek t Edmund Hansen: »Trafik, støj og byplanlægning«, civilingeniør Ib G rønvaldt: »Røg og støj fra automobiler«, dr. techn. P er Briiel viste lyd - og billedbånd om måling af støj, civilingeniør H. O. Goksøyr, A/S Norske Shell, Oslo: »Svovlsyreproblemet ved fyringsanlæg — en analyse af de dynam iske forhold«. Professor, dr. techn. F ritz Inger slevs emne hed: »Fri os for at leve i et støj - inferno« og afsluttedes med en fra Tyskland specielt indforskrevet film om støj i boligbyggeri. Til Københavns sporvejes foredragsaften havde m a ­ gistraten frem skaffet forskellige film ; der holdtes fo

17

red rag om støj af civilingeniør Jørgen Petersen og om lu ftfo ru ren ing fra b iler af civilingeniør B jarne E k - strand fra Dansk Shell; der vistes støj film og lu ft­ forureningsfilm og en speciel film, som Shell h ar la ­ det optage, som hedder »You and Your Diesel«. Af andre a rrang em en ter i ugens løb kan nævnes, at borgm esteren for m agistratens 2. afdeling inv ite ­ rede m edlemm er af Foreningen af sundhedskomm is­ sioner i Københavns am t til at mødes med sig og bese udstillingen i Rådhushallen, en invitation der blev efterkomm et af tresindstyve af foreningens m ed­ lemmer. I Havnerådssalen vistes i 3 dage et udvalg af de til p ropagandaugen frem skaffede engelske og am eri­ kanske film for interesserede tjenestemæ nd under Københavns kommune. Forevisningerne sam lede pænt besøg. Forenede Danske Motor ejere afholdt flere gange i ugens løb på Rådhuspladsen dem onstration af måling af ku lilten fra automobilernes udstødning, og fra fo r­ eningens stand på udstillingen udleveredes til de be­ søgende et kort, der gav adgang til en gratis u n d e r­ søgelse på F. D. M.s prøvestation af udstødningssy­ stemet på et automobil.

Andre arrangementer. Fotokonkurrence.

Med oplæg i »Delta-gruppen«s fotografier af S tø j- og Røgplagen udskreves der i propagandaugens løb en fotokonkurrence, åben for alle, am atører såvel som professionelle, og i denne konkurrence indkom der bidrag fra henved 40 fotografer. Konkurrencens re ­ su ltat blev offentliggjort den 30. oktober, og b ille­ derne v a r ud stillet i R ådhushallen fra den 1. til den

18

6. november 1965. Dommerkom iteen bestående af borgm esteren for m ag istraten s 2. afdeling, fotografen Gregers Nielsen, D elta-g ruppen, og fotoeksperten T o r­ kild Henriksen, gav 1. p ræm ien på 500 kr. i Ole Bentzen, Brønshøj, 2. præm ien på 250 kr. tilfa ld t P e r Søndergaard Sørensen fra »Gruppe 65«, medens 3. og 4. p ræm ierne på henholdsvis 150 og 100 kr. til­ fald t Mogens Ravnkilde og Viggo Rivad. Stilekonkurrence. Propagandaugen udskrev også en stilekonkurrence for skolebørn i København. Emnet var følgende: Hvad kan vi hver isæ r gøre for at bekæmpe støjen og røgen i byen og skabe roligere og renere omgivelser. Denne konkurrence blev a fslu ttet så betids, at borg­ m esteren for m agistratens 2. afdeling i selve p ro p a ­ gandaugen kunne foretage uddeling af p ræm ierne til de vindende elever. Der indkom efter en 1. sortering på skolerne henved 60 stile til S tøj- og Røgugens sekretariat, og blandt disse var der flere v irkeligt originale påfund. Foruden de ud satte præm ier m åtte der uddeles hele fire ekstra præm ier i form af bøger og grammofonplader. Det bør måske her nævnes, at stilekonkurrencen var lige ved at lide skibbrud, og at det skyldtes personlig indgriben af borgm esteren for m agistratens 1. afdeling, at det blev muligt at gennemføre konkurrencen. V inderen af 1. præm ien, der i øvrigt ved en af dommernes hjæ lp fik sin stil offentliggjort i »Politiken«s Store Bededagsnummer, blev Tommy Storm, 17 år, Frankrigsgades Skole, der af dommerne, hvoriblandt var viceskoledirektør fru Philippa Hansen og redaktør Joachim Je rrik , fik til­ kendt den udsatte præm ie på 300 kr. 2. præm ien på 200 kr. tilfald t Lars Christiansen, 13 år, B ryggervan­ gens skole, og Holger Pedersen, 12 år, fra A dventist

19

sam fundets skole fik 3. præm ien på 100 kr. Desuden uddeltes opm un tring sp ræm ier til Poul Otto Liibcke, K lostervængets Skole, M ikkel Benthien, K reb s’ Skole, V ibeke Bundgaard, Sølvgades Skole og Thorbjørn L arsen fra Ryesgades Skole. Støjmanden. S tøjm anden drev sit spil 4 hverdage i p ropaganda­ ugen i gaderne omkring Rådhuspladsen og blev p å ­ grebet hver gang med en 100 kr.-seddel til den stø j­ bevidste borger. Færdselspolitiet. Fæ rd selspolitiet havde sæ rlige stø jp a tru lje r med m åleud sty r ude i propagandaugen, hvilket gav an led ­ ning til optagelse af en ræ kke rap p o rter — sæ rligt vedrørende kn a llerter, der af deres ejermænd var gjort ek stra støjende. Dansk Standardiseringsråd. Dansk S tandard isering sråd udsendte i forbindelse m ed S tø j- og Røgugen forslag til Dansk S tandard for m åling af støj fra m otorkøretøjer. Ide- og Ankekontoret. Form ålet med kontorets oprettelse v ar at give bo r­ gerne adgang til at henvende sig på ét sted med deres klager over stø j- eller røg-gener. Norm alt vil ekspeditionen af sådanne klager væ re henlagt under flere forskellige myndigheder, såsom sundhedskomm issionen, lokale politistationer, fæ rd ­ selspoliti og eventuelt m agistratens 4. og 5. afdeling og arbejdstilsyn.

20

Nu ville man efter mønster fra Schweiz prøve at samle alle klagerne og sørge for, at de kom de re tte myndigheder i hænde, ligesom man ville følge k la ­ gerne op og sørge for deres endelige besvarelse. Om kontorets oprettelse rettede m an henvendelse til borgmestrene for m agistratens 4. og 5. afdeling og til politidirektøren, der også er form and for sund ­ hedskommissionen, og fra alle steder fik man strak s tilsagn om bistand. Kontoret fungerede på følgende måde: Der blev ind rettet et ekspeditionskontor på R åd­ huset, hvortil der foruden kontorpersonale fra 2. a f­ delings sekretariat blev kny ttet 2 af sundhedspolitiets folk. H ertil kunne publikum henvende sig med klager, dels personligt, dels pr. telefon, og der v ar gennem dagspressen slået på stortromme for kontoret, der også modtog skriftlige henvendelser. F ra rådhu sets indgange var der ved skilte henvist til kontoret. En gang om dagen samledes de af politid irek tø ren og magistratens 2., 4. og 5. afdeling udpegede em - bedsmænd og gennemgik de indkomne klager. K la ­ gerne fordeltes mellem dem til videre ekspedition, og svarene skulle så afgives til ankekontoret, d er meddelte klagerne underretning om sagernes udfald. Der kom i alt 240 henvendelser til ankekontoret, heraf flere der både omfattede støjgener og gener fra luftforurening. 16 af henvendelserne v ar ikke klager, men enten gode råd til Støj- og Røgugen eller for enkeltes vedkommende de ideer, som vi også havde efterlyst. Af resten er 20 ikke behandlet, fordi de ikke angav konkrete kilder for genen, eller fordi de kort e fte r blev tilbagekaldt. De øvrige henvendelser med klager er behand let eller behandles fortsat af det organ, som norm alt

21

tager sig af henvendelser af den pågæ ldende art. De fleste af de endnu uafslu ttede sager er klager over lu ftfo ru ren ing fra fyringsanlæg, idet behandlingen her har m å tte t udsæ ttes til efteråret, n år fy ring s­ sæsonen igen begyndte. K lagernes indhold. Det var på fo rhånd stillet i udsigt, at klager over kommunale væ sener ville blive behandlet på samme måde som de klager, der m åtte indkomme over andre gener — og det gav m ange blod på tanden og viste også, at der er problem er at tage fa t på. K lager over lossepladserne, afbræ ndingen af olie ved H a rre strup å, sporvejsbusser, røggene fra væ rk er udgjorde en ikke ringe del af den sam lede mængde (57). H ertil klager over den støj, som afhentningen af dagrenovationen volder (20). S tøj- og røg -gener fra forskellige erhverv sv irk som ­ heder resu lterede i henved 60 henvendelser, medens 17 klagere havde ank er over støj og luftfo ru ren ing fra tra fikk en i al alm indelighed. Også støjen fra N ationalbankbyggeriet og »Ung­ dommens Parkdans« i E nghaveparken gav anledning til adskillige henvendelser fra de omboende. De resterende klager h a r væ re t spredt over et vidt område fra støj i beboelsesejendomme til lu ftfart. K lag eb ehand lingernes resultat er. Herom skal det strak s fastslås, at en ræ kke af de påklagede ulem per ikke h ar kunnet afhjæ lpes i øje­ blikket — og m ange vil ej heller på længere sigt kunne afhjæ lpes væ sentligt. Men det gæ lder dog heldigvis, at en lang ræ kk e klagere kunne hjæ lpes, enten ved en frivillig indsats fra den påklagede virksomhed eller ved sundheds

22

kommissionens indgriben. H ertil kom f. eks. for spor­ vejsbussernes vedkommende, at man netop var i gang med en forbedring af forholdene på forskellig måde, og at en effektiv indsats fra Københavns Sporveje har medført, at osen og bremsehvin fra busser nu i det store og hele er en saga blot, og at sporvejsbus- serne nu i de fleste tilfæ lde indgår i fæ rdslen som et eksempel til efterfølgelse for den øvrige svæ re trafik. På andre områder vil planlagte forholdsregler på længere sigt afhjælpe ulemperne; f. eks. n å r losse­ pladserne afløses af forbrændingsanstalter, eller n år en erhvervsvirksomhed, over hvilken der klages, overgår til anden opvarmningsform eller fly tte r ud, hvilket er tilfæ ldet i en del af sagerne. Hvor klagerne er fundet begrundede, og der ikke fandtes andre udveje, har sundhedskomm issionen gi­ vet påbud om afhjæ lpning eller nedlagt forbud mod udøvelsen af den ulempevoldende virksomhed. Dette skete bl. a. i det foran nævnte tilfæ lde: Byg­ ningen af Nationalbankens nye seddeltrykkeri. Dette arbejde havde væ ret i gang i nogen tid, og p rop a­ gandaugen var næppe indledt, førend m an modtog skriftlige og telefoniske klager over den støjplage, som nedramningen af spunsjern forvoldte i hele k v a r­ teret. Sundhedskommissionen foretog straks undersøgel­ ser og støjmålinger på stedet, og re su lta tet blev, at der af sundhedskommissionen den 28. maj 1965 blev givet entreprenøren påbud om at træ ffe sådanne fo r­ anstaltninger, at støjgenen dels fra den anvendte try k - lufthammer og dels fra en dieselhammer blev a fh ju l­ pet, og samtidig blev det pålagt ham at ophøre med brugen af disse maskiner, indtil de nævnte fo ran sta lt­ ninger var truffet.

23

Det skal nævnes, at klagerne udover det i den kon­ krete sag væsentlige: at støjgenen fak tisk ved et sam ­ arbejde mellem en trep renø ren og hans tekniske rå d ­ givere sam t sundhedskomm issionen blev dæmpet, også gav anledning til, at der i sundhedskomm issionen foregik principielle overvejelser, der resulterede i, at man den 23. august 1965 udsendte meddelelse om støj og ry stelser fra bygge- og anlægsarbejder. Denne meddelelse, der blev offentliggjort i de mest udbredte tid ssk rifte r om byggeteknik og udsendt til institutioner under m agistratens 4. og 5. afdeling, henleder opmæ rksomheden på sundhedskomm issio­ nens beføjelser til at gribe ind overfor arbejder, der medfører san itæ re ulem per for omgivelserne, og h en ­ stiller sam tidig til de byggende ved planlægning af et arbejde at overveje nødvendigheden af fo ran sta lt­ ninger mod støj og rystelser, h e runder om der even­ tuelt må ses bo rt fra anvendelsen af stæ rk t støj gi­ vende arbejdsm etoder. I forbindelse med udsendelsen af denne meddelelse rettede sundhedskomm issionen henvendelse til Dansk Ingeniørforening med anmodning om bistand til u d ­ færdigelse af næ rm ere regler om støjbekæmpelse ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder. Ingeniørfor­ eningen erklæ rede sig villig til at m edtage disse p ro ­ blemer til behandling i den kommission, som forenin­ gen har nedsat bl. a. til belysning af problem er i fo r­ bindelse med støjbekæmpelsen. S tøj- og Røgugens ankekontor h ar i forbindelse med de modtagne klager væ ret i forbindelse med utallige virksomheder og in stitu tioner og har alle steder mødt stor vej vilje, og man har bl. a. fra gene­ rald irek to ratet for statsbanerne fået oplysninger om, hvilke støjdæmpende foran staltn inger m an i n æ rtra ­ fikken vil søge gennem ført i løbet af de næ rm este år.

24

Blandt de ideer, der indkom til S tøj- og Røgugens ide- og ankekontor, fortjener én sæ rligt at blive frem ­ hævet. Den kom fra Skorstensfejersvendenes fagforening, der, efter at tre af dens bestyrelsesmedlemmer havde besigtiget udstillingen i rådhushallen og havde set Teknologisk Instituts stand og de oplysninger om fo r­ kert indstillede oliefyr, som der blev givet, retted e henvendelse til magistraten med opfordring til at indkalde til en orienterende drøftelse med henblik på eventuelt at få gennemført en bedre pasning af disse oliefyr, som brænder rundt om i byerne hos p rivate, i beboelseslejligheder og i erhvervsvirksomheder, Fagforeningen henledte opmærksomheden på, at det i den nye brandpolitilov for købstæderne og for landet er bestemt, at røgkasser og røgrør skal renses obli­ gatorisk, når kedlen er over 2 m2 hedeflade, men dette gælder ikke i København, med den virkning, at re n s­ ning her i vid udstrækning forsømmes. Man henledte også opmærksomheden på, at når så mange fyr, som det er tilfældet, brænder forkert, så skyldes det dels manglende interesse hos fyrets ejer, dels at der ikke stilles krav om tilstrækkelig uddannelse til det p e r­ sonale, der tilkaldes til justering af fyret, med det resultat, at fyret soder og brænder uøkonom isk både for ejeren og for samfundet. Borgmesteren for m agistratens 2. afdeling tog spørgsmålet op og indkaldte til et møde, hvori deltog foruden tre medlemmer af Skorstensfej ersvendenes fagforening repræ sentanter for skorstensfej erlauget, for Dansk Kedelforening og stadslægen. Der var på mødet almindelig tilslutning til den betragtning, at Københavns instruks for skorstensfej­ ning, som er fra 1933, er forældet, og at der bu rd e gøres en indsats for at søge den moderniseret, idet

25

røgkasser og k an aler ikke blev renset tilstræ kkelig t, og at de alm indelige skorstene ikke blev renset tit nok, sæ rligt fordi befolkningens fyringsvaner si­ den vedtægtens udfæ rdigelse har æ nd ret sig på to punkter: Dels fy re r man i dag i vid udstræ kn ing med olie, hvor man tidligere b rug te koks, og dels er fy ring s­ sæsonen forlænget. De gammeldags ejendomme med kakkelovne er nu i m indretal, og ejendommene med centralvarm e og varm tvandsforsyning er vokset i a n ­ tal, og varm tvand sforsyn ing opretholdes nu hele året. Mødet resu lterede i en henvendelse til borgm esteren for m agistratens 4. afdeling, og borgm esteren h a r nu nedsat et udvalg til at gennemgå den hidtidige sko r­ stensfejningsinstruks, hvori foruden rep ræ sen tan ter for skorstensfejerm estre og -svende også sidder r e ­ præ sen tan ter for brandvæ senet, sundhedskomm issio­ nen og Dansk Kedelforening. Udvalget h a r påbegyndt sit arbejde, og det er S tø j- og Røgugens håb, at det må føre til en m indskelse af fyringsforu reningen her i byen. Det bør m åske også nævnes her, at S tø j- og Røg­ ugens ide- og ankekontor fik henvendelse fra andre end københavnere, idet en ræ kk e borgere i omegns­ kommunerne skrev hertil. Også så lang t borte fra som Gilleleje, Å rhus og Nykøbing Mors fik m an h enven ­ delser med anmodninger om at ville hjæ lpe til med indgriben over for en ulempe der i byen. Disse sager sendte man, efter over for klagerne at have beklaget, at m an ikke havde mulighed for at gribe d irekte ind, til vedkommende sundhedskom ­ mission, og det h a r i hv ert fald i fire-fem tilfæ lde resulteret i påbud fra denne lokale sundhedskomm is­ sion til den genevoldende virksomhed om at træ ffe foranstaltninger til at bringe genen til ophør. I et

26

andet af tilfældene havde Støj- og Røgugens sek re­ tariat tilfældigvis forbindelse med den virksomhed, hvorover der blev klaget i den pågæ ldende provinsby, og ved henvendelse til virksomhedens hovedkontor her i byen lykkedes det at få tru ffe t fo ran sta ltn ing er til, at også den pågældende klager kunne få fred fo r den gene, som havde forulempet hende.

Konklusion. Har Støj- og Røgugen givet resu ltater?

Ingen havde ventet, at København efter en uges propaganda straks skulle blive en mere stilfæ rdig by eller en by fri for luftforurening. Det bliver næppe heller muligt at stille dette i udsigt for en næ rm ere fremtid. Men kan man blot søge at bremse eller hind re den udvikling henimod byen som et støjinferno, som vore videnskabsmænd stiller os i udsigt, hvis der ikke tages fat, så vil målet være nået. Udviklingen hverken kan eller skal skrues tilbage mod hestedroskernes og håndvæ rkernes tidsalder, men det må tilstræbes, at det samfund, som i disse år opbygges og udvides, for at vore efterkomm ere skal leve og trives i det, i videst muligt omfang sikres mod støjplagen og luftforureningens svøbe. H ertil kræves som så tit påpeget en m en ta litets­ ændring hos borgerne og for den sags skyld hos vore lovgivere og vor adm inistration. Den kan nås ved op­ lysning — men ikke ved oplysning alene. — En v ir ­ kelig effektiv indsats kan kun gøres, når en lovgiv­ ning mod forurening udstyrer myndighederne på statsligt og lokalt plan med fornødne m idler til ef­ fektivt at gribe regulerende ind mod ulemperne.

27

Et hanefjed næ rm ere m ålet er vi måske kommet med det udvalg, der nu skal m odernisere skorstens- fejningsregulativet i København. Det næ ste sk rid t nås måske i næ r frem tid, n år der ved justitsm in isteriets fo ran staltn ing indføres bestem ­ melser, der fa stsæ tte r norm er for bilstøj. Også til arbejdet i den af indenrigsm inisteriet ned ­ satte kommission vedrørende den offentlige hygiejne kan der stilles forventninger, ligesom det må siges at væ re ønskeligt, om det af folketinget nedsatte u d ­ valg til behandling af et a tte r frem sat forslag om nedsæ ttelse af en kommission til undersøgelse af visse forgiftnings- og fo ru ren ing sfarer m åtte gøre gode frem skridt, og Dansk Ingeniørforening h ar — måske ikke helt uden baggrund i »Støj- & Røgugen« — h e l­ liget sit åbningsmøde i efte rå re t 1965 til en drøftelse af forureningsproblem er, ligesom foreningen h ar n ed ­ sat en kommission, der skal belyse problem erne i fo r­ bindelse med støjulemper, lu ftfo ru ren ing m. v. Den succes, som propagandaugens sæ rlige ide- og ankekontor havde, kunne måske føre til overvejelse af, om et sådant centralkontor, u d sty ret med tils træ k ­ keligt sagkyndig bistand, i en næ rm ere frem tid ville væ re en god perm anen t foranstaltning. Men til at støtte og popularisere det arbejde, der fra lovgivningsmagten og myndighederne gøres til b e­ kæmpelse af alle disse ulemper, vil det væ re rimeligt, om man følger den afholdte propagandauge op. Det må væ re et m ål at søge tilsvarende a rrangem en ter afholdt hv e rt andet eller h v e rt tred ie år — a rran g e ­ menter, der tager de resu ltater, der i m ellem tiden er nået, op, og viser byens befolkning, at så langt er man nået — og peger på vejen videre frem , men det må form entlig sam tidig anses for ønskeligt, om et sådant frem stød kan foretages på en lidt bredere basis

28

— f. eks. dækkende alle kommuner i hovedstadsom ­ rådet, og at det tilrettelægges over et længere tid s­ rum end en uge, idet et propagandafrem stød af læ n ­ gere varighed formentlig ville have bedre chancer for virkelig at bringe bud til den enkelte borger.

29

Undersøgelse af oliefyr på villakedler. Sæ rtryk af tid skriftet »Varme« nr. 5, 1965. Udført af Teknologisk In stitu ts varm etekniske afdeling.

R apporten er udarbejdet af faglæ rer Helge Lindaa, T eknologisk Institut.

I de senere år h a r der såvel i dagspresse som i fag ­ presse ofte væ ret advarende rø ster fremm e om den stigende foruren ing af lu ften omkring vore bebyggede områder. Også oliefyrene har væ ret d raget frem i dette billede, og det ser ud til, at den med re tte eller u rette fremkomne k ritik på dette felt nok så meget samler sig om de oliefyringsanlæg, der anvendes til boligopvarmning og i m indre grad om de industrielle oliefyringsanlæg. Nu er im idlertid langt det overvejende an tal af de oliefyr der anvendes til boligopvarmning in stalleret i villaer og parcelhuse, hvorimod den resterende og mindre del er in stalleret i de større ejendomme og boligkomplekser. Det er da også i sæ rlig grad de små villaanlæg, der har væ ret frem fø rt nogen k ritik mod, idet det b land t andet er påpeget, at disse små oliefyr ofte arb ejd er på en sådan måde, at de forpester lu ften for deres omgivelser. Man skal im idlertid nok væ re varsom med at fri­ kende de større oliefyringsanlæg og tro, at der ikke fremkommer nogen sæ rlig lu ftfo ru ren ing fra disse. En sådan antagelse ville næppe væ re realistisk, for netop disse anlæg er sto rforbrugere af den re la tiv t svære brændselsolie, som jo er noget vanskeligere at

30

forbrænde på en tilfredsstillende måde end den rene gasolie, der anvendes til de små villaoliefyr. Man må dog væ re opmærksom på, at der ved de store anlæg ofte træ ffes særlige foranstaltninger med henblik på at overvåge forbrændingskvaliteten af den indfyrede oliemængde, og der er til stadighed personale til stede, hvis job det er regelmæssigt at tilse fyrene og even­ tuelt foretage visse korrektioner, såfrem t fo rb ræ n d in ­ gen ikke er, som den skal være. Endvidere er disse større anlæg som regel forsynet med skorstene af en sådan højde, at eventuelle sodpartikler og dårlig luft ledes ud i det fri i så stor højde, at de spredes over et større område og måske derfor virker knap t så generende for de omkringboende. Ganske anderledes stiller det sig med de små olie- fyringsanlæg. Her er næppe tvivl om, at ejerne i en for stor udstrækning undlader at tilse deres oliefyr i det omfang, det er nødvendigt, hvilket ofte m edfø­ rer, at oliefyret arbejder på en sådan måde, at ikke alene olieforbruget bliver større end nødvendigt, men at der også opstår ulemper i form af lug t- og sod­ gener. Dertil kommer, at villaer af arkitektoniske grunde ofte er forsynet med meget lave skorstene, hvilket kan medføre, at røgen slår ned eller bevæger sig lavt hen over de omliggende haver og veje, til gene for dem, der opholder sig i haverne eller fæ rdes på vejene eller bor i de nærliggende ejendomme. Der har tidligere væ ret gjort opmærksom på disse forhold, blandt andet har Gentofte kommune for nogle år siden forsøgt at gøre sine indbyggere og ejere af villaoliefyr opmærksom på, at mange af de små olie­ fy r ikke brændte, som de burde. Dette blev gjort med udsendelse af en lille pjece med titlen »—nogle rene ord om rigtig oliefyring«.

31

Også Københavns kommune har forsøgt at gøre sine indbyggere opmærksom på tingenes tilstand ved afholdelse af en »røg- og støjuge« med udstilling i rådhushallen i maj måned i år. På denne baggrund og d irekte foranlediget af den om talte røg- og støj uge i rådhu shallen i København besluttede Teknologisk In stitu t V arm eteknisk A fde­ ling at foretage en undersøgelse af sådanne små oliefyr. Undersøgelsens om fang og formål. Undersøgelsen om fattede 101 små oliefyr alle in ­ stalleret i villaer eller parcelhuse. For at få et så korrekt billede som vel muligt, blev anlæggene til­ fældigt udvalgt, og de fleste af dem besøgt uden forudgående varsel.

An l al a n læ g

___

De s k r a v e r e d e o m r å d e r a n g i v e r o l i e f y r

i

p med u h e l d i g e

\ X \ \ A \ V k\V x 'N •: v \ p p

f o r b r æ n d i n g s f o r h o l d

1

i

1

sSS\ i

P

\x\xv

%

;

1

3 4

5

6

7 8

9 10 11 12 13

C O i k u l s y r e p r o c e n f e n b e d r e f o r b r æ n d i n g

*-

Fig. 1.

32

Undersøgelsen på de enkelte anlæg tog først og fremmest sigte på, at konstatere oliefyrets ø jeblikke­ lige forbrændingskvalitet under de forhold, der netop den dag undersøgelsen blev foretaget, m åtte herske for det pågældende anlæg. Der blev ikke foretaget nogen som helst justeringer eller ko rrektioner ved oliefyret, der blev simpelthen m ålt på det, som det var. Undersøgelsen blev foretaget i april måned i år på et tidspunkt, hvor alle oliefyrene endnu var på »vin­ terarbejde«. Forbrændingskvaliteten, der jo som bekendt er a f­ gørende for blandt andet olieforbruget og for fo r­ brændingens renhed, blev m ålt ved anvendelse af et orsatsapparat, forbrændingens sodningsgrad m åltes ved hjæ lp af en Bacharach sodpumpe og bestem tes efter Bacharach skala. Denne er en farvenuanceret skåle, hvor sodningsgraden er angivet med ta lvæ rd ie r fra 0 = hvid og derfor ingen sodning over den grålige farveskala til talvæ rdien 9 = sort, der angiver den største sodningsgrad. Røgtemperaturen måltes ved hjæ lp af et ju ste ret kvægsølvtermometer, og såvel denne måling som de før omtalte blev foretaget i røgrøret um iddelbart efter kedlen. Endvidere blev der foretaget supplerende m ålinger af skorstenstræk og træ k i fyrboks, m ålinger af olie­ fyrets og forbrændingens støjniveau, ligesom oplys­ ninger om oliefyrsfabrikat og type, kedelfabrikat, type og hedefladestørrelse, enkeltheder vedrørende sko r­ stens- og aftræksforhold, ildfast udmuring sam t in ­ stallationstidspunkt blev noteret i det pågæ ldende an ­ lægs undersøgelsesrapport.

33

K u ltveilteindhold i røgen. Indholdet af ku ltveilte i røgen (CO 2 ) kan, samm en­ holdt med forbrændingens sodningsgrad, tages som et direkte u d try k for forbrændingens kvalitet. Norm alt tilstræbes en så høj CCb-procent som mulig, dog uden at sodningsgraden overstiger sodtal 3. Det bør væ re et rim eligt forlangende, at et v illa ­ oliefyr arbejder med en CCb-procent på m indst 10,0 og et sodtal, der und er hensyn til, at der anvendes en god oliekvalitet, ikke overstiger sodtal 1—2. Ved måling af CCb-procenten i røgrøret må også tages den m ulighed i betragtning, at kedlen er utæ t, hvilket vil ned sæ tte CCh-procenten således, at b ille­ det af fo rb ræ nd ing stilstanden herved i nogen grad kan blive forand ret. Der blev da også ved undersøgelserne kon stateret sådanne utæ theder, men sto rt set h ar de ikke påv irket undersøgelsens resultat. På fig. 1 er grafisk opstillet de for 101 anlæg fundne C02-procenter, og det frem går med al tydelighed af figuren, at størsteparten, nem lig 86 anlæg, arbejdede med en CC> 2 -procent, der lå und e r 10,0. T rækker man skillelinien ved 8,0 procent, idet det er denne væ rdi, som kræ ves som et m inimum , n å r oliefyret skal godkendes af »Justitsm inisteriets P rø v ­ ningsudvalg for Oliefyr« ændres fordelingen således, at der nu »kun« er 62 anlæg, der arb ejd er på den forkerte side af denne m inimum svæ rdi. Sodningsgraden. Villaoliefyrenes sodningsgrad afhænger næ sten ude­ lukkende af det forhold, der er m eller oliemængde og tilført forbrændingslu ft. A t dette forhold langt fra er i orden for de fleste af de undersøgte oliefyr kan ses af fig. 2.

Her er hvert enkelt undersøgt oliefyrs sodningsgrad indtegnet med en lodret streg. Yderst til ven stre i figuren er søgt gengivet Bacharach farveskala med de enkelte sodtalsværdier, og der er som sodnings- grænse trukket en vandret streg ved sodtal 3, hvilket er det maksimalt tilladelige sodtal. De enkelte fyrs sodtal aftegner sig nu over og u n ­ der sodningsgrænsen, og det kan herved ses, at ikke m indre end 51 anlæg sodede for meget, og heraf a r ­ bejdede en meget stor part med et stort sodtal, idet 11 anlæg arbejdede med det højeste sodtal 9. Stiller man det absolut ikke urimelige krav, at et villaoliefyr ikke bør arbejde med et sodtal, der over­ stiger 1—2, bliver billedet endnu mere grelt. Røgtemperaturen. Røgens afgangstemperatur, målt i røgrøret, er b e ­ stem t af flere faktorer. Først og fremmest er den p å ­ v irket af den oliemængde, der indfyres i kedlen, men også kedlens sodningstilstand påvirker røgafgangs-

35

tem peraturen i opadgående retning. Også CCb-pro- centen spiller en ikke uvæ sentlig rolle, idet denne, dersom oliefyret arb e jd er med en lav CC> 2 -procent, påvirker røg tem peratu ren i opadgående retning. Im idlertid er en høj røg tem peratu r, uanset hvad den skyldes, et tab af varme, og derfor søges tem p era tu ren normalt holdt nede under en m aksim al væ rdi på 250° C. På fig. 3 er indtegnet de røg tem peratu rer, der er fundne ved 101 anlæg, og som figuren viser arb ejd er ikke m indre end 76 anlæg med en røg tem peratu r, der ligger over de næ vn te norm ale 250° C. T rækker m an im id lertid grænsen så langt som til 300° C, vil stadig over halvdelen af anlæggene ligge over denne værdi.

A n l a l 30

an læg

v \ «

■

25

De s k r a v e r e d e om r å d e r a n g i v e r s k o r s l e n e k m e d u h e l d i g e l e m p e r a l u r f o r h o l d

20

'■ ;

15

10

\

;

\ \ \ \ y > \ y

5

'

'

__L ------- 50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

R ø g l e m p e r a l u r °C --------*- Fig. 3.

36

Skorstenstabet. På grundlag af de foretagne m ålinger for de enkelte anlæg kan disses skorstenstab eller tabet ved fri v a r­ me i røgen bestemmes af form len

s« ,= ( 50 , o 7 )Trgg ^ Tluft./ ' % C 0 2 ’ ' 100 /0

hvor S er tabet af fri varme i røgen fv % CO 2 kultveilteindhold i røgen T er røgtem peratur i °C røg T, r er tem peraturen af den til oliefyret indsugede luft friske luft. De herved fundne skorstenstab for de enkelte a n ­ læg er opstillet i fig. 4, og det vil heraf ses, at ikke mindre end 78 anlæg ud af 101 arbejder med et sko r­ stenstab, der overstiger 20 %, ja mange med et tab, der er meget større.

a n Iæg

A r d a I 25

De s k r a v e r e d e o m r å d e r a n g i v e r

20-

a n l æ g med el- f o r s f o r f sk or sl -ensf ab

15-

10 -

5

S k o r s f e n s f a b i % Fig. 4.

37

Nu må et skorstenstab im idlertid ikke kun v u r­ deres på grundlag af det udregnede tab. Også CO 2 - procenten og røg tem peratu ren s størrelse må i sam ­ menhæng underkastes en nøjere vurdering. Man kan således meget vel opnå et lille skorstenstab ved et anlæg, der arb e jd er med en lav C02-procent og d e r­ ved med en dårlig forbrænding, blot røg tem peratu ren har en tilstræ kkelig lav væ rdi. E ller omvendt, det oliefyr, der arb ejd er med den gode forbræ nding og dermed den høje C02~procent, kan risikere at arbejde med et stort skorstenstab, såfrem t røg tem peratu ren er unorm al høj. Det må im idlertid bemæ rkes, at det store an tal a n ­ læg, der er kon stateret med re la tiv t høje skorstenstab, jvf. fig. 4, i stor ud stræ kn ing er anlæg, der både a r ­ bejder med lave CCb-procenter og høje røg tem pera­ turer. Et godt villaoliefyr bør, som nævnt, arbejde med en CCb-procent på m indst 10,0, en sodningsgrad på højst sodtal 1—2 og en røgtem peratur, der ikke over­ stiger 250° C. E t sådant anlæg vil have et skorsten s­ tab, der ikke overstiger 15 %, et ta l in tet villaanlæg burde overskride. Efter undersøgelserne er a fslu tte t og resu ltatern e bearbejdet, er det billede, der fremkommer, bogsta­ velig ta lt ikke sæ rlig lyst. 51 % af anlæggene sodede for meget, 62 % arbejdede med en C02-procent, der lå under en m indstevæ rdi på 8,0, og 78 % af an læ g ­ gene havde et skorstenstab større end 20 %. E ller sagt på en anden måde: Stiller man de krav, at et anlæg højst må have et sodtal på 3, en C02-procent på m indst 8,0 og en røg ­ tem peratur på højst 250° C, så er kun 9 — ni — af de 101 undersøgte anlæg i stand til at opfylde disse m indstekrav.