Bellahøjhusbyggeri
b y g g e i n d u s t r i e n
25. maj 1954
Bellahøjbyggeriets konstruktioner
Civilingeniør Erik Hartoft-Nielsen.
DK 728.28 693.5
Intet efterkrigstidsbyggeri har vel været gjort til genstand for så me gen omtale og kritik — såvel fra sagkyndige som fra lægfolks side — som punkthusbyggeriet på Beila- høj. Der skal i det’ følgende berettes lidt om husenes konstruktive opbyg ning og de anvendte byggemetoder, utvivlsomt de områder inden for hvilke, bortset fra selve punkthus formen, Bellahøjbyggeriet adskiller sig mest fra tidligere opførte bolig bebyggelser. For at kunne foretage en retfær dig bedømmelse af byggeriet i dets endelige skikkelse, som vi kender det i dag, vil det imidlertid være nødvendigt dels at gøre sig de vig tigste af forudsætningerne for det store projekt klar og dels at stifte bekendtskab med nogle af de man ge overvejelser, der har ligget til grund for den sluttelige udform ning af de mange stadier, projekte ringsprocessen har måttet gennem gå- Forudsætninger Planerne om en bebyggelse på Bellahøjarealet tog konkret form først med afholdelsen af en arkitekt konkurrence i 1944 og dernæst med overdragelsen af byggeopgaven i 1947 til fire af vore førende bolig selskaber. Når man i det hele taget gav sig i kast med denne efter danske for hold meget store, samlede byggeop gave, var det dels foranlediget af en optimistisk tro på et efterkrigstids byggeri af høj kvalitet og dels som
et led i bestræbelserne på at skabe arbejdsområder for ufaglærte, hvis beskæftigelse umiddelbart efter kri gen var et stort problem. Bebyggelsesplanen og herunder husenes art, den specielle højhus type — punkthuset — var givet i form af det vindende konkurrence projekt, hvori var taget vidtgående æstetiske hensyn, foranlediget af den dominerende placering i bybil ledet, byggeriet ville få. Det vil i virkeligheden sige, at en række be stemmende faktorer lå fast, og det er klart, at der til grund for kon kurrenceprojektet ikke har kunnet ligge tilbundsgående undersøgelser over sammenhæng mellem lejlig hedstyper, planløsninger, økonomisk højde o.s.v., for slet ikke at tale om konstruktionsprincipper og bygge metoder. Bortset fra visse kvalitetsmæssige krav kan man derfor godt tillade sig at sige, at forudsætningerne ikke stemmer overens med de kriterier, man i dag ville lægge til grund for et rationelt byggeri. V i må ikke glemme, at arbejdet begyndte for 10 år siden, og at man dengang så helt anderledes på tingene end i dag. — En stor byggekran, f. eks., på en dansk byggeplads turde man slet ikke forudsætte. Foreløbige projekter Som et naturligt led i overvejel serne vedrørende valg af konstruk tionsform lod de respektive bygher rers rådgivende teknikere — der i det hele indgik et intimt samarbejde om de fælles problemer — udfær-
dige en række foreløbige projekter over de mulige konstruktionsprin cipper. Som grundlag for undersø gelserne valgtes et 1 O-etagers punkt hus, udarbejdet på basis af det præ mierede projekt. De gennemarbejdede alternativer var i konstruktionsprincip følgende: A jernbetonskelet, B jernbetonskelet, gavlene dog udformet som massive, bæ rende jernbetonvægge, C l bærende tværvægge og gav le af jernbeton, CII bærende tværvægge og gav le af uarmeret beton, D bærende ydervægge af jern beton, kombineret med en række indvendige jernbeton søjler, A l udfyldning og isolation af fa cader og gavle regnedes for forsla gene A— D foretaget med gasbeton, medens der for forslag E ’s vedkom mende forudsattes opmuret en iso lationsmur uden forbandt med tegl stensmuren af V2 stens klinkerbe ton. Etageadskillelserne udførtes i alle tilfælde som massive jernbeton plader. En række murermestre og entre prenørfirmaer påtog sig at udregne priserne på de forskellige systemer, og efter bearbejdning af det Ind komne prismateriale kom man til et resultat, som kan angives på føl gende måde rent procentvis, idet den billigste mulighed er udtrykt ved 10 0 % : E bærende tværvægge af mur værk, facader og gavle af murværk.
179
Made with FlippingBook