BeissenherzErindringer_1901

9 0

Den røde Husarsad indpakket fra Isse til Fod og rystede ved Tanken om de forventede 2 Timers Ophold paa aaben Mark; de bleve da enige om at ride til en nærliggende Bondegaard i Ventetiden. Et bestemt Klokkeslet blev fastsat af mig, hvorefter vi skiltes. Je g gav mig god Tid, og da Melding ind- sendtes til Kommandanten, undlod jeg naturligvis ikke at oplyse om den fastsatte Tid for Svarets Mod­ tagelse. Kort før denne var forløben, kom en af Kom­ mandantens Adjutanter, Løjtnant König, ud til Pikettet, ledsaget af en Husarordonnans; de vare begge til Fods for at kunne passere Dæmningen. Preusserne vare alt til Stede, og da jeg meddelte Premierløjtn. Wrangel Kommandantens afslaaende Svar, kunde jeg se, at jeg beredte ham en Skuffelse. Han maatte saa be­ stemme sig til at afgive sit Ærinde til Adjutanten, og dette bestod alene i Aflevering af 1 7— 1800 Mark til depreussiske Fanger, for at disse kunde fejre Kong Wilhelms Fødselsdag den 22. Marts! Medens W. var beskæftiget med Optællingen af disse Penge til Adjutanten og denne kvitterede for Modtagelsen, spurgte Husaren mig, om jeg ikke troede, at vi snart kunde vente mildere Vejr. Je g svarede dertil, at det i Almindelighed blev endnu værre paa denne Aarstid, men at det aldrig generede os Nord­ boere, da vi vare vante dertil; jo mere det frøs, sneede eller stormede, desto bedre befandt vi os! Husaren sprættede ud med sine stærkt indpakkede Fødder og udbrød: »Das wird ja nicht zu ausholten!« Efter ud­ vekslede Hilsener rede de bort. Kommandantens Adjutant maa have hørt mit