BeissenherzErindringer_1901

89

maatte Kaptajnen jo kunne tænke sig, og det var hans Pligt at være rede til at modtage et saadant til enhver Tid.

Den c). Marts overtog jeg atter Kommandoen over mit Kompagni og deltog med dette i Tjenesten i og uden for Fæstningen. En Dag stod jeg paa Forpost ved og foran Over­ svømmelsen og havde tillige besat den store Skanse ved Hovedvejen til Veile, da der indløb Melding om 2 Parlamentærers Ankomst til Forposterne. Det var omtrent midt i Marts, Vejret var koldt og raat, og jeg gav mig god Tid, førend jeg, ledsaget af en Ordonnans, kom ud til d’Hrr. Preussere. Den ældste præsenterede sig som: Premierløjtnant von Wrangel af Garde-Dragonerne og Ledsageren som Sekondløjtnant von Hintzenstern af røde Husarer. Den først nævnte meddelte mig, at han havde et Hverv fra General N. N. til Kommandanten i Frede­ ricia, hvorfor han androg om Audiens hos denne. Jeg gjorde ham opmærksom paa, at han næppe vilde komme ind i Fæstningen, men da jeg ikke havde Or­ dre til at afvise Parlamentærer, skulde jeg selvfølgelig indhente Kommandantens Bestemmelse. Paa Spørgs- maalet om, hvor lang Tid der behøvedes hertil, tog jeg Munden fuld og angav cirka 2 Timer, kun for at øve d’Hrr. Preussere i Taalmodighed, thi i Virkelig­ heden kunde hele Sagen ekspederes paa højst 1 Time.