BeissenherzErindringer_1901

75 pagniet var bleven beskudt fra Klosterkro, hvilken jeg havde Grund til at tro forsvaret til det yderste af Major Saabye med sine to under Afløsning værende Hovedposter, og nu var 2. Kompagni uventet gaaet tilbage, hvorved min højre Fløj svævede i Luften! Den preussiske Garde var paa dette Tidspunkt kommen i Højde med Østrigerne i Ja ge l, og jeg kunde hvert Øjeblik vente at blive angreben af denne ny Fjende. Endnu kunde jeg se 2. Kompagnis venste Fløj, hvorfor jeg løb nogle hundrede Alen tilbage og raabte til den nærmeste Delingsfører: »Sig til Kompagni­ chefen, *at han maa rykkefrem igen, da jeg ikke trækker mig tilbage endnu!« Paa dette mit Tilraab fik jeg, i brummende Tone, kun det Svar: »Det kan jeg ikke! — «Hvorfor Delings­ føreren ikke kunde, eller rettere sagt ikke vilde, stod klart for mig. Harmfuld herover gav jeg ham et me­ get kort Svar, som jeg dog ikke skal anføre her. Je g gik derefter tilbage til mit Kompagni og gav Premierløjtnant Rantzau Ordre til at danne højre Flankedækning i Chausségrøften, thi et preussisk Kom­ pagni var alt under Udvikling imod denne. Havde Chefen for det tilbagegaaende Kompagni været klar over de taktiske Forhold, burde han være kommen til den Erkendelse, at naar en vekselvis T il­ bagegang skulde finde Sted, maatte1. Kompagni være det, der skulde begynde Bevægelsen. Men saavidt strakte hans taktiske Syn sig ikke, han var paa Eksercer­ pladsen under Fredsøvelser! 1. Kompagni førte nu Kampen alene, og jeg havde Fjenden paa 3 Sider. Trak jeg mig tilbage, medens