BeissenherzErindringer_1901

76 det endnu var lys Dag, vilde Østrigerne i Kloster­ kro og Preusserne i min højre Flanke snart komme til Erkendelse om deres Modstanders ringe Styrke og da selvfølgelig af al Evne søge at forhindre denne Tilbagegang, der jo kun kunde ske i een Retning, nemlig mod Nordvest, og der vilde i saa Tilfælde kan levnes mig den Udvej at forsøge et Gennembrud, hvorved Kampen vilde blive blodig. Det var mig hele Tiden en Gaade under Kampen, hvorfor Østrigerne ikke rykkede videre imod Syd fra Klosterkro og forsøgte at lukke mig inde, thi de havde jo erobret dette vigtige Punkt fra Major Saabye, og at det maatte være en mindre Styrke, der nu førte Kampen overfor dem, kunde sikkerligen observeres fra Besætningen Syd for Kroen. Da 2. Kompagni gik tilbage ved højlys Dag, kunde denne Afmarch vel ikke heller være foregaaet skjult. Gaaden løstes først i 1897, da min Modstander fra Terrainet ved Klosterkro besøgte Kjøbenhavn det nævnte Aar i nogle Dage paa Rejse til Stockholm. Vi havde lært hinanden at kende i Sommeren 1873 i »Bruck an der Leitha«, hvor jeg overværede en større Troppesamling. Herom skal jeg senere fortælle i Slutningen af mine »Erindringer«. Fra ingen af de 3 Sider, paa hvilke Fjenden stod over for mig, vistes der altsaa nogen som helst Tilbøje­ lighed til at gøre et Forsøg paa at overmande 1. Kompagni, og jeg besluttede derfor yderligere at bi­ bringe mine Modstandere den Tro, at en større dansk Styrke endnu befandt sig i det sydlige Terrain. I den Anledning lod jeg vedligeholde en jævn Ild til