BeissenherzErindringer_1901

66

fjendtligt Præg, thi den havde jo nu et temmeligt stort Tal af tyske Soldater at støtte sig til. Kompag­ niet havde vel skarpe Patroner, men de opbevaredes dels i Taskerne og dels i Tornystrene. Je g havde ingen Ret til at lade Geværerne, men jeg havde dog i det mindste Ret til at bilde den oprørske og de­ monstrerende Hob ind, at Geværerne vare ladte! I den Anledning kaldte jeg Delingsførerne foran Fronten og gav dem Ordre til at lade Geværerne »blindt«, men drage Omsorg for, at Ladestokken ikke kom til at berøre Løbets Bund. Ordren udførtes delingsvis med stor Præcision, og at Befolkningen nu troede, at Geværerne vare ladte, derom er jeg overbevist. Kom­ pagniet og Eskadronen vare imidlertid bievne sam­ lede, og Afmarchen befaledes; selv var jeg foreløbig i Queuen, hvor Tumultanternes Hovedmasse var op­ trædende. Hornblæserne blæste en March, og den Segebergske Pøbel sang Oprørssangen, men holdt sig dog i passende Afstand. B lev den for nærgaaende, gjorde jeg Holdt, omkring og lod den bageste Afdeling gøre færdig for at true med — de ikke ladte Gevæ­ rer; man flygtede da for de ventede Kugler! — En noget beruset Sergent af Dragonerne meldte, at han havde glemt en Dragon, der var udsat paa Hovedvejen Syd for Segeberg. Da jeg ikke vilde udsætte Drago­ nen for mulig Insultering af Befolkningen eller af de tyske Soldater, og da Kompagniet endnu var paa March i Gaderne, lod jeg dette gøre omkring og mar­ cherede atter ind i Byens Centrum, hvorfra jeg paa kort Afstand kunde se den travende Rytter. Denne Bevægelse, der jo var gaadefuld for Befolkningen, vakte — Panik! thi man flygtede vildt under Raabet: