BeissenherzErindringer_1901

¿5 Jeg saa vel, at jeg her paatog mig en maaske uoverkommelig Handling under de nuværende Forhold, men jeg følte, at det kun var en simpel Pligt for mig at gøre Forsøget. Flagenes Tal blev i Begyndelsen ogsaa mindre, men paa samme Tid bleve Meldingerne fra Patrouilleførerne mere og mere foruroligende. Je g erindrer, at den sidste af disse omtrent gik ud paa, at hvis jeg fastholdt min Ordre, vilde Patrouillerne snart komme i Haandgemæng med de tyske Soldater, der toge Parti for Beboerne, og Sagen kunde derved let tage en saadan Vending, at den blev alvorlig. Paa dette Tidspunkt kom den sachsiske Dragon­ officer hen til mig og spurgte i en meget høflig Tone, om jeg vilde gøre ham en Tjeneste. Paa min Fore­ spørgsel om, hvori denne bestod, svarede han: »Bitte, lassen Sie die Dings hangen,« og han pegede paa Flagene. Je g besvarede ikke hans Henstilling, men gjorde ham et Kontraspørgsmaal, nemlig om Ankomsttiden for den sachsiske Hovedstyrke. Han angav denne til at ske om i å 1V2 Time, og da jeg behøvede mindst 1 Time til at faa Kompagniet og Eskadronen samlede paa Torvet, besluttede jeg mig til Afmarch. En Vogn til Transport af de 6000 Rdl. blev sendt til Postmesteren og var a lta fgaa e t; men Under­ officeren havde ikke faaet Kvitteringen med for Pen­ gene, thi min Tid havde været saa vel besat med anden Tjeneste. Da jeg senere afmarcherede, sendte Postmesteren et Bud udenfor Byen, hvor jeg maatte gøre Holdt 1/a Time for at afsende forskellige Mel­ dinger. Befolkningens Stemning antog mere og mere et 5