BeissenherzErindringer_1901

6 o fatningen af 18. November 1863 ikke blev ophævet. Men selv om dette var sket, havde man fundet paa en anden Grund, thi man vilde Krig. Preussen skulde have en Flaade, og til denne havde man Brug for vore fortrinlige Østersøhavne, særligt Kiel. Den danske Hær forberedte sig paa Krigen, Af­ delingerne indkaldte det hjemsendte Mandskab, og hver Bataillon formeredes først paa 6 Kompagnier, snart efter paa 8, altsaa 2 Batailloner, og kaldtes da Regiment. Je g ansattes som Chef for iste Kompagni, hørte til iste Bataillon, for hvilken Kaptajn H. var øverst­ befalende. Da Regimentet var marchfærdigt, blev det pr. Jernbane sendt til Neumtinster, hvorfra det mar­ cherede til Segeberg og Oldesloe, med en Bataillon i hver af disse Byer. iste Kompagni blev derimod de- tacheret til Landsbyen Steinbeck, c. 1 Mil Øst for Segeberg, for at observere Hovedlandevejen til Lübeck, og en Deling var derfor paa Forpost om Natten, medens kun en enkelt Post stod paa Vejen om Dagen, da jeg daglig maatte eksercere og manøvrere med det endnu ikke sammenarbejdede Kompagni. Under denne Detachering var jeg ikke af Klæderne nogen Nat, thi dels blev jeg ofte forstyrret, naar mis­ tænkelige Vejfarende bleve anholdte og førte for mig, og dels syntes jeg, at mit Ansvar var af en saadan Natur, at jeg kunde komme til at alarmere Kompag­ niet og derfor selv maatte møde hurtigt paa Alarm­ pladsen. En Dag, medens Kompagniet afholdt Øvelser, kom Bataillonschefen til Stede og talte med mig tæt foran Kompagniets Front. Je g erindrer, at han ud­ talte de Ord: »Vor Regimentschef er af den Over