BeissenherzErindringer_1901

50 fang voksede Dag for Dag; Saarfeberen var tilmed saa stærk, at jeg laa bevidstløs, og Lægerne betragtede mig som uhelbredelig. Betændelsen nærmede sig Skulderen, og man tænkte paa en Eksartikulation; men min Tilstand var saa betænkelig, at man frygtede for at foretage denne. Je g fik efterhaanden 7 Snit i Armen af Professor Saxtorph, laa i lang Tid med 11 aabne Saar og en høj Grad af Blodforgiftning. Paa en Tid, da jeg var meget lidende og derfor vanskeligt kunde sove, mærkede jeg noget krybe over min venstre Haand, der laa ovenpaa Tæppet. Je g kaldte paa Sygeplejersken og spurgte hende om, hvad det var. Svaret lød: »Det er Væggetøj, og Kasernen er overfyldt med den Slags.« I flere Uger havde jeg ikke faaet Sengen redt, og rene Lagener eller rent Linned maatte trækkes fra oven ned under mig. At mit Leje derfor alt forud var mindre behageligt, er indlysende, og nu skulde jeg ovenikøbet dele dette med Væggetøj. Je g tog da den Beslutning, at jeg den næste Dag vilde flyttes over i en ren Seng, selv om jeg skulde pines nok saa meget derved. Lægen gav Tilladelsen, og en anden Seng blev sat for Enden af min, thi Værelset var saa smalt, at den ikke kunde stilles ved Siden, og Afstanden derved forkortes. Lægen »dirigerede Flytningen«, en Sygeplejerske bar den betændte Arm, over hvilken jeg ikke havde Spor af Magt, medens Oppasseren havde mig under den ven­ stre Arm. Saaledes hjulpen naaede jeg den anden Seng, men ikke uden store Smerter, der vedbleve længe efter, at Armen var bleven lagt paa det fastnaglede Plankestykke udenfor Sengen. Foruden Professor S ax ­ torph, der var Lazarettets Overlæge, og som var den,