BeissenherzErindringer_1901

5i

der foretog alle Operationer paa Armen, var der end­ videre en yngre Læge, Doktor T., der Morgen og Af­ ten forbandt mig, hvilket Arbejde hver Gang varede ca. en halv Time; thi foruden Armen helt op til Skulderen skulde Haanden og hver enkelt Finger behandles som Armen, og Dr. T. gjorde det med en haard Haand. Men han skal ikke kunne sige, at jeg var blødagtig, eller at en eneste klagende Lyd kom over mine Læber. Ved forventede større Smerter tog jeg en Flig af Lagenet mellem Tænderne og stemmede Fødderne mod Sengens Endestykke. Store Smerter var jeg under­ kastet hver Morgen og Aften, naar Sygeplejersken skulde løfte Armen saa højt fra dens Leje, at Lægen kunde afvikle Forbindingen, trykke Betændelsen ud og derefter atter forbinde. Det var, som om man rev Armen fra Skulderen. Paa Overarmen var der et særligt ømt Sted, og da Dr. T. en Aften lod Haanden gaa haardere over dette, gjorde jeg en Bemærkning i den Anledning; men han svarede mig ikke og brugte Haanden endnu haardere. Je g besluttede nu at hævne mig, og da Dr. T. den næste Morgen skulde til det sædvanlige Arbejde, bad jeg ham vente, indtil Overlægen kom til Stede. Ledsaget af flere Læger, hvoriblandt Dr. Collin, traadte Professor Saxtorph kort efter ind i Stuen, og Dr. T. meddelte ham straks mit Ønske. Paa Spørgs- maalet om, hvad jeg vilde, svarede jeg: »Jeg vil bede Overlægen om at give mig et Snit paa Over­ armen.« Han saa forbavset paa mig, og medens Kniven toges ud af Instrumenttasken, udbrød Dr. Collin: »Det er den første saarede, som jeg hører bede om at 4"