BeissenherzErindringer_1901

42 Jægerkorpset gik i Bivouak i Nærheden af store Dannevirke og deltog i Forposttjenesten. Vi kedede os i høj Grad, og for at opnaa lidt Afveksling i dette ensformige Liv androg jeg om Tilladelse til at gaa til Slesvig den 7. August om Eftermiddagen, da jeg vidste, at jeg vilde træffe Venner og bekendte, som vare paa Lysttur fra Helsingør. Vi mødtes om Eftermid­ dagen i Esselbachs Hotel, hvor vi senere spiste til Aften og drak nogle Flasker Rødvin. Tilfældigt kom en yngre Kammerat, der var ansat ved Hovedkvarteret, ind paa Hotellet, og da han saa mig, gav han mig det Raad at gaa til min Afdeling, idet Brigaden, til hvilket 2. Jægerkorps hørte, tidlig den næste Dag, i Forbindelse med en anden Brigade, skulde foretage en Rekognoscering mod Defiléerne over Sorgfloden. Je g fulgte Raadet og meldte mig Kl. 12 Nat hos Korpschefen, hvis Kvarter var en Hytte af Fletværk, for hvis Opførelse jeg selv havde været Bygmester. Ved denne Lejlighed spurgte Chefen mig, om jeg vilde være hans Adjutant, da den nuværende var bleven forsat til en anden Afdeling som Kompagnikommandør; vi skulde dog forblive i vore nuværende Stillinger, indtil Rekognosceringen var endt. Den 8de August om Morgenen marcherede 2den og 4de Brigade fra Selk til Brekendorf, hvor den første standsede, medens den anden rykkede frem i Terrainet mellem Bistensø og Vejen, der fra Brekendorf fører til Du- vensted. Brigaden formeredes i to Træfninger, og 2. Jægerkorps var paa venstre Fløj af første Træf­ ning.

Made with