BeissenherzErindringer_1901

4 i

og holde Øje med den fjendtlige Jæger, traadte jeg hurtigt ind i det af Bonden anviste Værelse, hvor jeg saa Jægeren sidde ved et større Bord, mellem hvilket og Vinduet der kun var kneben Plads. Han rejste sig op og saa hen til en Krog, modsat det Sted, paa hvilket han sad, og her opdagede jeg hans Gevær, som i en Fart var i mine Hænder. Je g gav ham nu Ordre til at forlade Huset og gaa nogle Skridt foran mig i den Retning, jeg befalede, og da han forstod Dansk, lystrede han blindt. Da jeg kom til Kom­ pagniet med min Fange, indrangeredes han fore­ løbig i Geleddet og deltog den næste Dag i Kampen, men blev afleveret om Aftenen. Istedslagets 2. Dag brød frem med Regn og diset Luft, og vi vare tidlig under Gevær, Brigaden fore­ løbig i Reserve; men da Uheldet skete i Øvre Stolk, hvor Schleppegrells Brigade paa Marchen gennem Landsbyen uventet blev angreben i venstre Flanke af von der Horst’s Tropper, der vare gaaede over Lang­ søen paa en for os ukendt Løbebro, bleve tre Batail- loner af Brigaden, iblandt disse 2. Jægerkorps, sendte til Undsætning i Ilmarch. Den Uorden, som von der Horst’s uventede An­ greb foraarsagede, var imidlertid snart hævet, og Gene­ ral de Meza havde overtaget Kommandoen efter den faldne Schleppegrell. Vor Hær gik fremad til Storm, og Slesvig-Holstenerne trak sig tilbage til Rendsborg i vildeste Uorden. 2det Jægerkorps var nu kommet i yderste Linie og rykkede gennem Dyrehaven, fra hvis sydlige Del jeg med min Deling i Ildlinien sendte de sidste Kugler som Slutningshilsen til de vigende Oprørere.