BeissenherzErindringer_1901

4o slagets første Dag var varm, thi Skytteliniens Dækning bestod kun af Tørvestakke, som bleve skudte i Brand af Insurgenterne. Je g mindes, at jeg tog en Jægers Gevær og sendte en Kugle efter nogle Officerer, der stode i en Rugmark, og at de forsvandt; jeg brugte en Tørvestak som Anlæg for Geværet, og endnu, medens jeg stod i Anslagstilling, susede en Brand­ raket ind i Stakken, og kort efter stod den i Luer. Da det ikke var Overgeneralens Hensigt at trænge længere frem den Dag, ophørte Skydningen lidt efter lidt, og henimod Aften kom en ældre Reserveløjtnant med en Afdeling Fodfolk for at udstille Forposter. Ved at se de brændende Tørvestakke og føle den stærke Varme udbrød han: »Men her er jo ikke til a tvæ re !« til hvilket Udraab han fikdetSvar af Kaptajnen: »Nu have vi været her i den varmeste Tid, saa faar De at holde ud, indtil anden Ordre gives Dem!« Kampen var ophørt og Brigaden gaaet i Bivouak Nord for Vesterskov; jeg havde netop spist et tarve­ ligt Aftensmaaltid og sad beskæftiget med mit Fodtøj, da en slesvigsk Bonde kom hen til mig og fortalte, at han boede i den østlige Del af Skoven og havde en slesvig-holstensk Jæger siddende i sin Stue, og at Jæ ge ­ ren hverken vilde gaa tilbage til sin Afdeling eller over til os. Uden andre Vaaben end min Sabel og uden at tage en Jæger med gik jeg med Bonden, som jeg b e ­ falede at gaa nogle Skridt foran som Vejviser. Hans Hus laa imidlertid fjernere, end jeg havde tænkt mig, og jeg bebrejdede mig at være gaaet alene. Men nu vilde jeg ikke gøre nogen Forandring heri, og snart efter viste Bonden mig ogsaa sin Bolig. Efter at have beordret ham til at blive udenfor