BeissenherzErindringer_1901

28

Hue af og bukkede. At bevare Alvoren ved dette Syn, faldt mig vanskeligt. Tiden for vor Orlov var udløben, og vi vendte tilbage til Rendsborg; faa Dage derefter kom den prøjsiske Kommandant for at meddele os, at Vaaben- stilstanden var afsluttet og vor Udveksling nærfore- staaende. Denne skete ogsaa nogle Dage senere i Eckernførde, hvortil de fangne Insurgenter ligeledes vare ankomne, og ved denne Lejlighed saa jeg flere Insurgentofficerer, som jeg havde været sammen med paa Landkadet-Akademiet. Efter de udvekslede Fangers Ankomst til Kjøben- havn tog jeg straks til Helsingør og meldte mig til Jægerkorpsets Chef, der overrakte mig Ridderkorset af Dannebrog for min Deltagelse i Kampen ved Oversø. Mit Saar var endnu ikke fuldstændig lægt, og jeg følte ogsaa Trang til Ro i nogen Tid. Je g søgte derfor Orlov og rejste til mit Hjem i Jylland, hvor jeg opholdt mig ca. to Maaneder. Da jeg atter meldte mig til Tjeneste, var 2. Jæger­ korps blevet forlagt til Als, og hele Vinteren havde jeg et godt Kvarter hos Degnen Uhlenberg paa Kegnæs.

1 8 4 9 .

Naar jeg gaar let hen over dette Aar, er Grunden den, at jeg mest har følt Lyst til at fortælle enkelte særlige Begivenheder, oplevede i 1848 og 1850, da jeg blev haardt saaret. I 1849 fandt Kuglerne mig ikke, uagtet jeg deltog i Kampen ved Adsbøl den 3.