BeissenherzErindringer_1901

27 skrive en Erklæring, hvorved de paa Æresord forplig­ tede sig til ikke at tjene mod Slesvig-Holstenerne. Der anvistes os et stort, men særdeles tarveligt Værelse til Bolig, med Jernstænger for Vinduet; vi havde vel Tilladelse til at gaa ud, men man indlod sig ikke derpaa, thi den rendsborgske Pøbel havde vist sig at være endnu mere fanatisk end dens Kollega i Slesvig, og Insulter vilde ikke være udeblevne over­ for de saarede eller fangne danske Officerer. Den prøjsiske Kommandant i Rendsborg, en Major Schmidt, besøgte os ofte i vort Fængsel og viste os megen Opmærksomhed. Majoren meddelte os en Dag, at en Vaabenstilstand var nærforestaaende, og at vi snart kunde vente at blive udvekslede. Flere af »Ar­ restanterne« fik derfor Lyst til at foretage en nogle Dages Udflugt til Hamborg; men da det ikke vilde være tilraadeligt at gaa omkring i denne B y i Uni­ form, maatte vi anskaffe os de nødvendigste civile Klæder. Mit Toilette var snart tilendebragt, thi i Slesvig havde jeg købt en mørk Jakke, og mine grønne Uniformsbenklæder kunde godt gøre Tjeneste i Civil­ etaten, uanset den røde Passepoil. Kun Ritmester Würtzen maatte rejse i Uniform, thi han var høj og meget korpulent, og Tiden var for kort til, at Ritme­ steren kunde faa en passende Klædning færdig. I Hamborg toge vi Ophold i Hotel Victoria, og da Ritmesteren og jeg delte Værelse sammen, færdedes vi ogsaa meget i hinandens Selskab omkring i Hanse- staden. En Dag nærmede vi os en Borgervagt, og Skildvagten raabte »til Gevær«. Da Würtzen ikke be­ mærkede det, gjorde jeg ham opmærksom herpaa, han stillede sig derefter med Front mod Vagten, tog sin