BeissenherzErindringer_1901

25 for ham det Ønske at forlade Slesvig i Forening med Premierløjtnant Bech og blive ført til Rendsborg. Min Samtale med Kommandanten fandt Sted en Lørdag Eft., og han stillede mig Valget enten at rejse om Søndagen under Ledsagelse af en slesvig-holstensk Officer eller vente til Mandag, da en ældre prøjsisk Major skulde til Rendsborg. At jeg valgte Mandagen til Rejsen, er jo saa naturligt, og atter saa jeg den op­ blussende Vrede hos Kommandanten, der med en for­ nærmet Mine, som fuldtud gengeldtes, forlod mig. Til den angivne Tid om Mandagen mødte den prøjsiske Major med lukket Vogn, og vi forlode Sles­ vig, ikke utilfredse over at gaa ind til nye Forhold, af hvilke vi dog ikke ventede os stor Afveksling. Efter 3 Timers Kørsel naaede vi Rendsborg og standsede udenfor en privat Bygning, foran hvis Gade­ dør der stod en Honnørpost. Paa vor Forespørgsel svarede Prøjseren, at her boede Pladskommandanten, en forhenværende dansk Officer, Major Abercron. Prøjseren blev temmelig længe hos A., og vi begyndte at blive utaalmodige. Je g saa derfor op til i. Sal, hvor jeg vidste, at Pladskommandanten havde Bolig, og opdagede derved to mig bekendte Ansigter i slesvig- holstensk Dragonuniform. Det var to forhenværende danske Kadetter, Major Abercrons Sønner, for hvilke jeg havde været Repetent paa Landkadet Akademiet. De havde sikkerligen ogsaa genkendt mig, thi de for­ lode straks Vinduet. Da Prøjseren endelig kom ned, var han ledsaget af en slesvig-holstensk Officer, Premierløjtnant Clasen, der ogsaa havde brudt sin Ed o g v a rg a a e t i Oprørernes Tjeneste. Vognen vendte, og vi kørte tilbage over