BeissenherzErindringer_1901

24 ud uden Bevogtning; derfor saa han sig ikke i Stand1 til at give mig den ønskede Tilladelse, hvilket han meget beklagede. Efter at have læst Prinsen af Noers Ordre spurgte jeg Kommandanten, om Foranledningen til dens Ud­ stedelse var ham bekendt, hvilket han benægtede. Je g udtalte da, at de danske Officerer, der opholdt sig her som saarede eller Fanger, vistnok ikke vilde genere Vagtmandskabet for ofte, thi at det maatte være os i høj Grad ubehageligt at spasere under Bevogtning a f en forhenværende dansk Soldat, var jo let forstaaeligt. Min Udtalelse blev fremsat med Alvor og selv­ følgelig paa Dansk, af hvilket den »forhenværende danske Soldat«, Hr. Kaptajn Lange af 4. Jægerkorps, ogsaa havde betjent sig. Nu blev han paa en Gang den vrede Tysker og udtalte i det tyske Sprog, at vi i politisk Henseende vare af forskellig Mening, hvortil jeg svarede »desto værre«, bukkede og forlod den vrede Kommandant, der stod over for mig i dansk Jægeruniform. Mit Ophold i Slesvig varede ikke mange Dage efter dette mit Sammenstød med Slesvig- holsteneren Hr. Lange; thi jeg traf Aftale med Prem ier­ løjtnant Bech om at lade os evakuere til Rendsborg. J e g vilde imidlertid ikke forlade Slesvig uden at tage Afsked med Familien Hansen, hvorfor jeg sendte Bud til Hovedvagten paa Gottorp Slot om en »Fangevog­ ter«, der skulde ledsage mig til Altstadt. En stor slesvig-holstensk Dragon kom til befalet Tid og fulgte mig i Hælene til mit Bestemmelsessted, hvor han sad i Butiken, medens jeg opholdt mig hos Familien i Dagligstuen. Da vi paa Tilbagevejen naaede »Stadt Kiel«, mødte jeg Kommandanten og udtalte nu over