BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

76

FORORDNINGEN 1860

straten over den for dem saa trykkende Ordning. I 1854 ansøgte de om Tilladelse til selv at anskaffe en Ligvogn; men dette Ønske kunde ikke imødekommes. Hvad der gjorde Begravelserne endnu mere byrdefulde i hin Tid, var Mangelen paa L igkape lle r . Jordfæstelsen foregik saa godt som altid fra Hjemmet, hvor Følget klædt i de gammeldags Sørgekapper, der udlejedes for 8 Mark Stykket, samledes om Kisten og blev bevær­ tet med Vin og Kage. Enkelte fornemme Folk blev begravet fra Kir­ kerne; og de allerfattigste, for hvem det var umuligt at have et Lig i Lejligheden, kunde faa deres døde henbragte til Almindelig Hospital. Ogsaa Frederiks Hospitals Ligstue kunde benyttes for Betaling, og paa Assistens Kirkegaard fandtes et lidet Begravelseskapel eller en Ligkælder, som den ogsaa undertiden kaldes. Men det var meget sjæl­ dent, at nogen af disse Indretninger benyttedes. Under disse Forhold var det rimeligt, at Begravelsen fremskynde- des saa meget som muligt, og Frygten for sk indødes Begravelse var derfor, trods Bestemmelsen fra i 829 om Udstedelse af Dødsattest, stadig til Stede. Da der efter 1840 begyndte at fremkomme Planer om Opførelse af Ligkapeller, var det lige saa meget Sikringsforanstaltnin­ ger mod skindødes Begravelse som en bedre og lettere Ordning af den kirkelige Handling, der blev lagt Vægt paa. I 1841 fremkom Hofbedemand Schou med et saadant Forslag. Han vilde anlægge en stor Centralbegravelsesanstalt med alle tænkelige Apparater til Hedning af skindøde, med et rigeligt Antal Stuer til Ki­ sternes Hensættelse og med en stor Forsamlingssal, hvor Højtidelig­ heden og Jordpaakastelsen kunde foregaa. Professor Hetsch havde udarbejdet Tegningerne til det storstilede Anlæg, og de vakte en Del Interesse, da de blev udstillede paa Charlottenborg. 1 1846 indbød en Hr. S. Pedersen til Aktietegning paa et Ligkapel, som skulde koste 60.000 Rdlr. og bygges som et Tempel med to Sidefløje. Til dette havde Arkitekt Bondo givet Tegning. Ogsaa andre Projekter frem­ kom, men intet af dem blev nogensinde realiseret. Bestyrelsen af Assistens Kirkegaarden var tilmed ganske forældet. Skønt alle Byens Sognekirker havde Andel i den, var det Skik fra gammel Tid, at kun en enkelt Kirkeværge, første Værge ved Hellig- gejstes Kirke, havde Opsynet med den og Ansvaret for den. Det var et Tab for Kirken, der maatte staa i Forskud for alle Udgifter ved dens Pasning og Drift, og det var en saa stor Byrde for Kirkeværgen, at det ofte var vanskeligt at faa Borgere til at paatage sig dette Hverv. Særlig efter 1852, da Kirkegaarden atter skulde udvides paa Grund af Forbudet mod Ligs Begravelse inde i Byen, blev Stillingen saa byrdefuld, at Kirkeværgen bad om helt at fritages for dette Arbejde,