BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

FORORDNINGEN 1860 75 ven at grave og desforuden Dusører til Gravere og Graverkarl; Leje af Skammelklæder, og Betaling for at bære dem; Betaling til Ligbæ­ rerne og desuden Dusører til dem osv. Og endda er ikke alle de med­ tagne, som ønskede Drikkepenge. Forventning herom næredes af de talrige Kuske og Tjenere, ikke mindst af den Tjener, som Bedeman­ den altid førte med sig paa Begravelsesdagen for i Huset at byde For­ friskninger 0111 , selv om Familien godt kunde besørge dette selv og ikke havde ønsket hans Nærværelse. Pedellen, der modtog Afgiften

Regravelse fra Hjemmet. Tegning af P. Klæstrup : Det forsvundne Kjøbenhavn.

til FrueSkole, ønskedegerne en Dusør under Navn al »Skriverpenge«, og Ligbærerne forventede sig udbetalt »Handskepenge«, hvis de skul­ de møde med Handsker paa. —Det hed sig, at Præsten og Bedeman­ den skulde have lige meget ved en Begravelse; men de meddelte Regninger viser, at Bedemanden fik mest.1) Da det var Bedemændene, som raadede for Ligvognene, var Lau- gene, som selv ordnede deres Medlemmers Jordefærd, afskaarne ha at benytte Vogne. De maatte fremdeles bære Ligene den lange Vej ud paa Assistens Kirkegaard, og det var derfor et betydeligt Antal Svende, der maatte tilsiges til hver Begravelse. Uviljen mod disse »Ligture« var stor blandt Svendene, da de betød en Dagløn spildt loi hver af de tilsagte, og Oldgesellerne klagede gentagne Gange til Magi- m * '