BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

UDENBYS KIRKEGAARDE 69 over en svunden Tids Smag. Bygningen blev da bevaret og under Professor Storcks Ledelse underkastet den haardt tiltrængte Restau­ ration.1) I Graverboligen var tillige indrettet en Ligstue. Den var bestemt til midlertidig Hensættelse af Kister, der senere skulde nedsættes i mu­ rede Begravelser, samt til Opbevaring af formentlig skindøde. Fryg­ ten for at blive begravet for tidlig var meget udbredt i disse Tider og maaske ikke helt ugrundet, da der ikke krævedes nogen Dødsattest udstedt. Ligstuen paa Assistens Kirkegaard skulde efter Kommissio­ nens Forslag have følgende Indretning:

Graverboligen paa Assistens Kirkegaard efter Restaurationen. Fotografi (1907) i Raadhusbibliotheket.

»I Ligstuen anbringes en Klokke, som gaar ind til Graverens Væ­ relse. Klokkestrengen vedhæftes den dødes Hænder, saaledes at den ringeste Bevægelse sætter Klokken i Gang til at give Lyd. Over Liget anbringes 3 store Bøjler og over disse et stærkt Net, som fastgøres, at Liget ej skal falde ud af Kisten, 0111 det kom til Live, og dog kan have fri Bevægelse derunder«. Kirkeværgerne fandt dog, at disse Foranstaltninger »vilde være meget skrækkende for den afdøde, om den kom til Live igen«, og foreslog, at man i saadanne Tilfælde nøjedes med at lade de efterle­ vende paa egen Bekostning holde Vagt ved Liget. Men Kancelliet bi­ faldt ved Resolution af 5. Nov. 1808 Kommissionens Forslag, og de nævnte Foranstaltninger blev altsaa udførte. 1 1823 blev Ligstuen ind­ rettet paa en hensigtsmæssigere Maade; der blev anskaffet en ny