BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER 25 Penge, men kun hjælpe hverandre til en sømmelig Begravelse uden for store Udgifter. —En Række andre Begravelsesselskaber, som stif­ tedes i 18. Aarh., tog ikke Sigte paa personlig Ligbæring, men støttede kun Medlemmerne ved Pengebidrag. Studenterne betragtede dog baade disse Selskabers Virksomhed og Laugenes Ligbæring som Indgreb i deres Privilegium. Professorerne støttede dem i deres Klager herover, og i 1747 opnaaede de, at Lau- gene og Ligsocieteterne i Forening maatte betale 300 Rdlr. aarlig til Studenterne for at laa Lov at fortsætte deres Virksomhed. Hverken Laugene eller Studenterne vilde bortbære Lig af Selvmor­ dere eller af henrettede Forbrydere, og dette Etikette-Spørgsmaal voldte bestandig Øvrigheden megen Besvær. Lettest gik det med de De­ linkventer, der henrettedes med Økse; de maatte aldeles ikke komme i Kirkegaarden, men skulde af Natmanden nedgraves paa Retterstedet eller under Galgen. Men de, der henrettedes med Sværd, kunde lige­ som Selvmordere komme i kristen Jord, naar blot nogen vilde bære dem derud. I 1741 maatte Magistraten imidlertid indberette, at det faldt den aldeles umuligt at formaa nogen hertil, »saasom Folk gøre sig de Tanker, at det skulde være deres Lempe nærgaaende, og at deres Børn efter dem skulde blive deslige Ting forekastede og bebrej­ dede og derover ikke skulde kunne antages til Lære i Laugene eller i Tjeneste hos andre, hvilken Skrupel Magistraten ikke med alle dens derudinden brugte Demonstrationer skal have kunnet faa udryddet«. —Regeringen bestemte derfor nu, at Ligbæringen i saadanne Tilfælde skulde udføres af 8 eller 12 af de saakaldte ærlige Fanger i Køben­ havns Fæstning eller i Citadellet. Fangerne skulde derfor have en Betaling af 16 å 24 Sk. hver efter Vejens Længde, og denne Betaling skulde Magistraten udrede. Det er en broget Række af skiftende Begravelsesskikke, vi i det foregaaende har fulgt: vi har set den døde blive ført til sit Lejersted i pompøse Optog, og vi har set ham blive slæbt derhen »som et andet Bæst«; hans Kiste har staaet til Beskuelse i Uger og Maaneder, eller han er bleven sænket i Jorden, naar Legemet knapt var blevet koldt; Begravelser ved Dagens Lys har vekslet med Begravelser ved Faklers natlige Skin, pragtfulde Sarkofager med simple Vidiekister, Pladsen under Kirkens Hvælvinger med Pesttidernes Rakkerkuler. Men det er jo ogsaa adskillige Aarhundreder, vi har gennemvan- dret, og der er foreløbig ingen Udsigt til, at Moder og Skikke paa dette Omraade vil høre op med at veksle. Kvinderne har nu atter vist sig i Ligfølget, hvorfra de endnu for knap hundrede Aar siden var udeluk