BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

24

BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER

Mark, højst en Rigsdaler, til hver af Ligbærerne; men »hvor saadan Fattigdom findes efter den afdøde, at der hverken kan betales Klok­ ker eller Jord, skal de gøre det for intet og af kristen Kærlighed«. De var forpligtede til at bære sorte Klæder og bruge lange Kapper samt til at holde sig skikkeligen og renligen i Klæderne saavel med Lin­ ned som Uldent. Og naturligvis skulde de møde ædru ved Begra­ velsen; men Straffen for at møde drukken var dog første Gang ikke større, end at Omgangen gik den paagældende forbi, og en anden traadte i hans Sted. Dette Privilegium bestod indtil 1860, omend det i Tidens Løb un­ dergik forskellige Modifikationer. I 1777 blev den Ordning indført, at alle de ved Ligbæringen indkomne Penge fordeltes ligelig mellem alle Regensianerne, hvorved den tidligere Jagen efter »Pengelig« hørte op. Fra 1792 ophørte Studenternes personlige Virksomhed som Lig­ bærere, idet Arbejdet fremtidig udførtes ved lejede Folk; men Over­ skuddet af Indtægten, i 1792 c. 2000 Rdlr., fordeltes mellem Regensia­ nerne med 20 Rdlr. til hver.1) Ved Siden af Studenternes Ligbæring vedblev Laugenes som til­ forn, ja man saa nu det Særsyn, at der opstod nye Laug, som ikke havde andet Formaal end det at bortbære Medlemmernes Lig. Det ældste af disse Begravelsesselskaber, det saakaldte S k r i v e r - S o c i e ­ tet, stiftedes allerede 1684, og et bevaret Messingskilt, som har tilhørt Societetet og nu findes i Dansk Folkemuseum, bærer Aarstallet 1699. Kun »de, som gjorde Profession af Pennen«, kunde blive Medlem­ mer, og Formaalet var at bortbære Medlemmernes, deres Hustruers og ugifte Børns Lig. Dog paatog de sig ogsaa for en Betaling af 50 Rdlr. at bortbære andre, men kun højfornemme Lig. Medlemmerne skulde ved Begravelserne møde i sort Kjole og Kappe, og Selskabet ejede ligesom Kirkerne og Laugene sit eget Ligklæde. Det var anskaf­ fet i 1690 og var et kostbart Stykke, af spansk Klæde med Frynd- ser af Sølv og Silke. Som en Efterligning af Laugsskikkene brugtes den Ceremoni, at ethvert nyt Medlem ved Optagelsen maatte drikke Selskabets og Administratorernes Skaal af en dertil anskaffet Glas­ pokal. Efterhaanden blev Selskabets Formaal tillige af selskabelig Natur, og i 1757 bortfaldt Forpligtelsen til personlig Deltagelse i Lig­ bæringen. Da Struensee i 1771 indførte natlige Begravelser, ophørte helt Selskabets Virksomhed.2) Etandet saakaldet Liglaug blev stiftet i 1722 og bestod i over hun­ drede Aar. Ligesom Skriversocietetet ejede det sit eget Ligklæde, og Medlemmerne virkede personlig som Ligbærere. Over for Regensia­ nernes Angreb støttedes det stadig af Magistraten, der fremhævede, at Medlemmerne mest var fattige Folk, der ikke vilde bortbære for