BarbervæsenetDanmark_1506-1906

175 (Efter nogle af be fjerrer Sofioters 5orlangenbe tiener til (Efterretning for bem og anbre, at jeg anoenber ben mebicinfie Elektricitet fyoer c£fter= mibbag fra 5 til 7, meb ben nøiagtigfte og beres 5oritrir»t. J. H. Rost, boenbe Springgabe 32. Denne Broder stævnede Oldermanden for Magistraten til at godt­ gøre sin Berettigelse, hvad han ikke kunde, han anførte kun, at han havde fortsat Forretningen for de efterladte Børns Skyld. Da Magi­ straten ikke kunde tillade ham at fortsætte, blev det ham paalagt at ansøge Kongen, hvilket ogsaa straks skete. Oldermandens Erklæring gik ud paa at nægte ham Tilladelsen, men Kongen tilstod ham dog Frihed til at ernære sig som Bader, hvor han end vilde tage Borgerskab. Dette er vistnok sidste Gang at Omtale af Baderne finder Sted. Medens vi saaledes er gjort bekendt med hvorledes Bartskærerne i Forholdet til Baderne værnede om deres Ret og af yderste Evne søgte at komme disses Institution til Livs, dels ved at ramme dennes enkelte Medlemmer, og dels ved at faa selve Institutionen hævet eller over­ draget dem selv, træffer vi allerede tidlig paa, at Baderne paa deres Side værger sig mod Indgreb fra Bartskærernes og andres Side. Til den Ende indgav 3 Badere, Peter Mikkelsen Engel, Valentin Leve og Jacob Pfeifer, i Aaret 1691 til Christian den Femte et Andragende, hvori de udtaler Frygt for »at nogen flere af deris profession sig her i staden skulde nedsætte oc af baden oc koppen ernære«, hvorfor Kongen bestemmer, under 18. Aug. s. A., »at det ved trende Badere heri Staden, indtil vi anderledes tilsiger, skal forblive« 288), altsaa op­ rettes et »sluttet« Lav for Baderne. 8 Aar efter er formentlig de samme tre Badere paa Færde med en Besværing til Frederik den Fjerde over den Hindring, som disse her mere end Baderne andre Steder tilføjes i deres Næring. Kongen paalægger saa Politimester Claus Rasch, da Barlskærlavet nu har søgt om Konfirmation paa deres Lavsprivilegier, at han straks »søger at disponere bemeldte bartsker laug til forening med baderne oc samme forlig under deris oc din haand tager« 289). Endelig for tredie Gang rører de tre Badere sig, idet de, 1711, atter beklager sig over den store Hindring, som tilføjes disse, og denne Gang rettes Anklagen direkte mod Bartskærerne. Kongen er øjensynlig ikke glad over disse Besværinger, sikkert fordi de gælder Bartskærerne, og i sin Vaande ved han ingen bedre Ud­ vej, end at nedsætte en Kommission, som skal mægle Forlig mellem