BarbervæsenetDanmark_1506-1906

174 dere. Et af de sidste Træk i dette Aarhundrede, som Amtet gør mod en af disse er i 1768, da Christopher Reinhardt, Søn af afdøde Bader Joachim Christopher Reinhardt, ansøger om at nyde samme Privilegium, som hans Fader fra 1734 havde nydt, »med Ret til at barbere og hvad deraf dependerer, saaledes som det de andre nu­ værende Badere er vorden tilladt og det ubehindret af Barberamtet«. Han angiver at have lært Baderprofessionen af sin Fader og er »der- paa gjort til Karl«. Som Bevæggrund til at han søger Privilegiet anfører han, at han skal underholde sin Moder og sine uforsørgede Søskende. Oldermand Christopher Baltzers Erklæring hertil gaar ud paa, »at hvad Baderiet og Barberingen angaar, kan han ikke have noget at erindre derimod; men naar det i Ansøgningen hedder: »hvad videre af Barberingen dependerer«, da maa Amtet formode, at en Bader ikke skulde have Frihed til at praktisere Kirurgien, idet Amtet henviser til Bestemmelsen i Anordningen af 1736, hvorefter alle Regi­ ments- og Amtskirurger skal aflægge Eksamen, forinden de kan blive Kirurger. Amtet andrager derfor om, at dets Privilegier maa blive haandhævede og de kgl. Anordninger og Reskripter iagttagne. »Naar Reinhardt som Motiv har angivet, at han skulde forsørge Moder og Søskende, saa er det noksom bekendt, at hans Moder har en Strømpe­ fabrik, hvoraf hun og hendes afdøde Mand mere har underholdt sig end af Baderiet«. Baderenken Reinhardt maa imidlertid have fortsat med sin Bader- forretning for egen Regning 287), thi i Maj 1780 andrager hun om, at maatte faa Privilegiet overdraget til en anden af hendes Sønner, Johan Fridrich Reinhardt, hvilket Oldermanden fraraadede med lig­ nende Grunde som i de føranførte Erklæringer. En Ansøgning fra Andr. Chr. Albeck af 1775 om Frihed til at maatte holde Barberstue og at maatte aarelade afsloges. 1803 i Novbr. bekendtgjordes det i Adresseavisen, at Bader Rost i Springgade var afgaaet ved Døden, men at Badstuen fortsattes uforandret under hans Broders Navn. Johan Friederich Rost var født i Sachsen, havde faaet kgl. Bevilling paa at barbere og aarelade og senere Borgerskab 21. Decbr. 1776. Hans Broder var formodentlig den J. H. Rost, der i Adresse­ avisen for Fredag den 25. November 1803 har følgende Aver­ tissement:

Made with