AssistensKirkegård_1760-1960

HE NN I NG V A L E U R L A R S E N

desmærke er den hvide plade over Søren Hjorth interessantere, idet den bærer en afbildning af et lokomotiv, et påfund, der også kendes fra England. Det var Søren Hjorth, der i 1847 ^ vor første jernbane —den til Roskilde —sat i gang. Da man opgav at videreføre banen, trak han sig tilbage, og levede siden for sine opfindelser. Bl. a. var han den første, der konstruerede en dynamo efter moderne principper, men han opnåede ikke påskønnelse efter fortjeneste. Over for den lukkede port til Nørrebrogade findes et par inter­ essante grave. Syd for hovedgangen ligger Johann Clemens Tode, den elskelige læge og muntre poet, der i slutningen af det 18. år­ hundrede vandt sig et stort publikum både ved sine viser og ved sine forskrifter for en sund levevis, populære lægeråd, som han lod fremkomme i tidsskrifter. Der blev stor sorg, da stifteren af »Medi­ cinsk Selskab« døde i 1806, og allerede den 2 1. marts samme år udsendte man indbydelse til at rejse ham et gravmæle. Kobber­ stikkeren Lahde og to af Todes kolleger, professorerne Herholdt og Skjelderup var underskrivere, og der meldte sig 107 bidrag­ ydere med kongen - alias den sindssyge Christian V II - i spidsen; de fleste var læger. 767 rdl. og 29 sk. blev det til - inclusive bank­ renter. I den konkurrence, man udskrev, om et gravmæle, sejrede et udkast af arkitekten, murmester Schaper. Han havde lånt ideen fra en trekantet græsk piedestal i Dresdens antiksamling. Den havde, mente man, »tjent til den delphiske, gyldne Trefod i Apollo Templet, hentydende paa den forbigangne, nærværende og til­ kommende Tid«. Magistraten ydede gratis et grundstykke på kirkegården, og Todes gode ven, borgmester Jens Bang, udvalgte pladsen, idet han samtidig bestemte graven lige overfor til sin egen. Man kunne ikke her i byen skaffe en sten, der var stor nok til monumentets mellemstykke, men ejeren af marmorbruddet ved

90