AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

To år efter, at Viggo Stuckenberg - for ham er det —havde skre­ vet dette digt, blev han selv bragt til hvile herude i forældrenes grav, og vennerne rejste Siegfried Wagners smukke, rødbrune sten med bladkransen over ham i gangen langs sydmuren. Et stykke længere fremme - på samme side - findes et langt pompøsere monument over en mand, der var en af sin samtids rigeste i Danmark. »Ved Borgerflid blev han rig - ved Goddædig­ hed uforglemmelig«, siger gravmælet om Hinrich Ladiges. To store sukkerraffinaderier ejede den gamle pebersvend, der - lige­ som Ter-Borch - hørte til jomfru Zinns uheldige friere. Nå, han var også 43 år ældre end den smukke pige, der ti år efter ville have været en rig enke. 3 millioner kroner efterlod Ladiges sig, hvoraf 1,2 millioner til velgørenhed. - På monumentet stod der oprindeligt, at »hans Goddædighed skiænkede Fattigvæsenet en fast Capital af 5 Tønder Guld«, men det pak derude på kirke­ gården rev bogstaverne af og solgte dem. »Politivennen« foreslår i den anledning, at man skal ansætte vægtere med hunde til at jage forbryderne og idømme dem hårde straffe. Plakaterne om fore­ byggelse af uordener på kirkegården havde ikke fragtet, men mærkeligt var det, at den uforglemmeliges arvinger intet foretog sig. To år efter den omtalte klage over hærværk kan nemlig »Poli­ tivennen« atter rykke i marken: »Afdøde Henrich Ladiges Grav­ minde paa Assistence-Kirkegaarden er endnu ikke af hans Univer­ sale Arvinger istandsat, endskiøndt den, efter hvad man kan see, trænger til Udbedring. Den har nu staaet uden mindste Tilsyn i 15 Aar og Bogstaverne ere næsten alle borte, saa at man snart ikke vil kunne see over hvem Mindet er sat«. —Nu fremtræder gravmælet, en mindestøtte rejst over et åbent, firkantet rum med en fritstående bikube - det hele stående over tre trappetrin - uden metalbogstaver, men i smuk og værdig form.120 Skrås bag Ladiges grav ses en blankslebet natursten, der bærer

81

Historiske Meddelelser 6

Made with