AssistensKirkegård_1760-1960

HE NN I N G V A L E U R L A R S E N

»Eders Elsker havde intet Guld, uden Pryd v ar Kistens sorte Tillie. Gyldne Gyldenlak! vær du da Guld, vær du Sølv, du sølverhvide Lilie! Slyng hans Navn, han var en Blomst, som du, reen, uskyldig, elskovsfuld og stille; kraftig var hans Aand, og blid hans Hu. Hvide Lilie! lad din T aare trille.«

Således skrev Oehlenschlåger om sin ven, den norskfødte bota­ niker Martin Vahl, ved hans død juleaften 1804. Digtet består, men blomsterne er for længst forsvundet. Det er jo også mere end halvandet hundrede år siden. Mærkeligt er det forresten, at Vahls døtre, som ligger i faderens grav, først døde i henholdsvis 1881 og 1889, altså 85 år senere. Det store jernmonument har dansk ind­ skrift på forsiden, latinsk bagpå.114 Assistens Kirkegård var i årene efter Vahls død en meget smuk have. Sjældne træer og frodige buske sås overalt i velholdte anlæg. »Politivennen« beskriver i 1830 plantningen og fortæller, at nogle af træerne stammer fra Frederiksberg Have.115 Lidt før Vahls grav ses på samme side to mindesmærker over samme mand, nemlig over Riberhus-marchens komponist Johan­ nes Frederik Frøhlich. I 19 10 var graven hjemfalden, og pressen trådte i aktion. Man foreslog en mindekoncert eller eventuel hjælp fra Dansk Tonekunstnersamfund, og to år efter havde denne for­ ening ordnet sagen. Et fint granitmonument blev rejst i stedet for den lille, hvide tavle, men nu ankede pressen over, at man havde ændret komponistens fornavne fra Frederik Johann til Johannes Frederik. Begge stenene står der endnu, så man kan vælge for­ navne efter behag.116 Ved stien, der herfra går ind over kirkegården, findes et pom­ pøst gravmæle, præget af tiden efter år 1900, da slagordet var blevet: Skønvirke. En kvinde skrider hen over jorden, men vender

78