AssistensKirkegård_1760-1960

H E NN I N G V A L E U R L A R S E N

eneste forandring i ejendomsforholdene —som regel med nederlag for kommunen som resultat.96 Inden det nye stykke jord - der var på 243.000 kvadratalen, hvoraf 181.000 indhegnedes - var blevet bragt i sømmelig orden, var det imidlertid blevet nødvendigt at tage det i brug. Trods vand i gravene, morads og sumpet terræn tog man henved 1804 et 60 alen bredt grundstykke - »interimsstykket« - ind til afbenyt­ telse. Det udgør nu den østlige del af afdelingerne B og C. Intet under, at »Kiøbenhavnsbladet« i 1804 hævder, at Assistens K ir­ kegård er »for liden«.97 Selve den store udvidelse fandt først sted i 1805, da kirkerne for fælles regning overtog det omtalte grundstykke. Udgifterne til opførelse af en mur, til fremtidig vedligeholdelse, til frikirkegård og graverbolig skulle fordeles sådan, at hver kirke betalte en sum, der stod i forhold til størrelsen af det areal, den havde erhvervet.98 Da arealet i 1806 blev taget i brug, omfattede det hele jord­ stykket ud til Jagtvej langs Nørrebrogade. Blandt de lodtagende kirker var denne gang også de fransk- og tysk-reformerte menig­ heder, samt katolikkerne. Man bestemte, at der i de første 20 år - til 1825 ~ ^ke måtte begraves på den ældste del af Assistens Kirkegård. Det nye areal inddeltes på samme måde som det gamle, d.v.s. efter de enkelte kirker med samme rækkefølge som på afdeling A. Ned gennem tiden udskiftedes grundene dog flere gange, samtidig med at ny jord toges ind.99 I »Den danske Tilskuer« for 1803 havde Rahbek kritiseret den gamle kirkegårds stive anlæg og foreslået en romantisk have med snoede gange i stedet for. En park af denne art - uden markerede gravhøje - blev da også projekteret af lægen og arkitekten Jens Bang, medens stadskonduktør Rawert holdt på firkantede grund­ stykker og lige alleer. Bangs forslag fik venlig ros af magistraten, der havde indhentet sagkyndige udtalelser, men Rawerts forslag

68