AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

lyre og portrætmedaillon af C. Borch og med et lille mindevers over hans moder på bagsiden. Foran står gravmælet over den største og højest elskede af den lange række tonekunstnere, der er begravet herude, Frederik Kuhlau. Freunds »muse« er nu ved at blive istandsat.93 Man har foreslået, når kirkegården nedlægges, da at omdanne denne afdeling til et friluftspantheon, hvorhen man flytter de be­ rømteste og værdifuldeste monumenter for at bevare dem. Med rette! Den ældste Assistens Kirkegård er et enestående vidnesbyrd om ædel dansk kultur.94 II Det var naturligvis godt, at folk endelig henimod år 1800 be­ gyndte at anerkende Assistens Kirkegård; men forholdet havde unægtelig også en bagside: Der var simpelt hen ikke plads til flere begravelser, og i 1801 var det blevet nødvendigt at nedsætte en kommission til at overveje et nyt anlæg. Allerede på dette tids­ punkt ønskede man inden for magistraten en kirkegård, der skulle være fælles for alle kirkerne, men det forhindredes, bl. a. af kato­ likkerne og de reformerte, der - ligesom St. Petri Kirke — ikke ønskede sammenblanding af trosretningerne. Først langt senere fandt man en ordning på spørgsmålet.95 Endnu voldsommere sattes sindene i bevægelse af tovtrækkeriet om, hvilken pris kommunen skulle have for den jord, den afstod til kirkegård, og først i juli 1802 enedes man om 4 skilling pr. kvadratalen - bortset fra det gratis grundstykke til frijord - , men langt op i tiden fornyedes diskussionen om denne pris ved hver

5 *

67

v