AssistensKirkegård_1760-1960

H E N N I N G VA LE UR LAR S EN hensyn til en del af disse mange forslag, således hvad inddeling af kirkegården, bogføring af de begravede og faste åbningstider an­ gik. Disse sidste blev fra kl. 8 til 12 og atter fra kl. 4 til 8, om vinteren dog kun det første. - Spørgsmålet om adgangsformening af børn og hunde var allerede blevet afgjort ved plakat af 6. ok­ tober 1802. Alt dette tilsammen vidner faktisk om, at kirkegården på dette tidspunkt var blevet overordentlig populær som udflugtssted. I »Politivennen« 1803/04 finder man et ønske om at få nogle bænke opstillede »i de saakalte Nørre Alleer og langs med Blaa- gaards Have«, »da Vejen inden [må være: uden] for Nørreport i de sidste Tider er formedelst de flittige Besøg, som giøres til Assi- stenskirkegaarden, blevet en meget yndet Spadseretour.«^ Ved siden af grosserer Andresens sarkofag virker den italienske syngemester Giuseppe Sibonis gravmæle meget beskedent med sit halvt udviskede lyre-relief. Graven er dog blevet istandsat. Siboni huskes jo bl. a. som en af drengen H. C. Andersens første vel­ yndere. - Før Sibonis død hvilede i denne grav storkøbmanden Erich Erichsen, hvis bolig, »Erichsens palæ« på Kongens Nytorv, endnu bevarer hans navn.74 En mængde af vore berømteste kunstmalere er begravet på Assistens Kirkegård. Her i hjørnet, over for gitteret til Nørrebro- gade - hviler den første, som også er en af de største: Jens Juel. Han har foreviget en hel række af de mennesker, der siden fandt hvile herude, men hans egen grav gik i forglemmelse. I 1872 var stenen væltet og gravstedet vanrøgtet. Efter at have nedsat en komité med Meldahl som formand satte man en indsamling i gang til fornyelse og vedligeholdelse af monumentet. Weidenhaupts ej­ endommelige marmorsarkofag - med et relief, der viser pensel og palet - blev afslebet og fik nyt fundament. Vedligeholdelsen vare­ tages nu af Kunstakademiet.75

54