AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T EN S K I RKE GÅ RD båden kæntrede. Der blev stor bestyrtelse, og de, der læste maj or­ inde Karen Andresens bekendtgørelse af dødsfaldet, var straks pa­ rate til at begrave ham med maner - sikkert i den dyreste ligvogn, den til 20 rdl. Det berettes siden, at »den n . Novbr. jordedes Major Andresen paa Assistentskirkegaarden med den hans Charge tilkommende Militairhonør. En Bataillon af Korpsets Mandskab, ført af Major Lange, marscherede foran Liget, der blev baaret af Underofficerer. Ved Nedsættelsen i Graven blev givet 3 Salver af Gevæhrene.«68 Det bør her indskydes, at man i dette tilfælde, hvor det drejede sig om en militærperson, lod underofficererne fungere som lig­ bærere. Ellers var dette studenternes sag, d.v.s.: Ved pesten i 1 7 1 1 fik studenterne privilegium på at bære lig til graven, men dette privilegium var siden overtaget af Kommunitetet mod en årlig afgift. Det viste sig at være et lukrativt foretagende. Her kan nævnes: Skulle Metropolitanskolens elever synge, krævede skolen betaling. —Enhver, der benyttede de bedre ligvogne, skulle i til­ gift betale for en bedemand. - Ligbærerne skulle have obliga­ toriske handskepenge o.s.v. o.s.v. Intet under, at småkårsfolk måtte danne- formelige forsikringsselskaber —eller »Lig-Societeter« - for at klare disse udgifter, der vedblev langt op i tiden. Ligbærerspørgsmålet havde voldt kvaler forud for indvielsen af Assistens Kirkegård, for man kunne jo ikke forlange, at studen­ terne skulle bære ligene helt herud - men på den anden side: Hvad så med den kære fortjeneste? Man ordnede det således, at studenterne - når præsten i hjemmet havde foretaget jordpåkastel­ sen —skulle bære kisten ud til ligvognen. På kirkegården trådte så andre ligbærere i funktion.69 Major Andresens begravelse var militær, altså en ren lækker­ bisken for de mange nysgerrige lediggængere i byen. Liere gange havde der været ubehagelige scener på kirkegården ved de store 4 ’ 5 1