AssistensKirkegård_1760-1960

H E N N I N G VA LE UR LAR S EN Salige Stund for mig, da jeg fik samlet de nu hos mig værende Børn med alt det værdige Tienestetyende, og vi nu stoede der om­ kring den Kiste - alle Haand i Haand - alle leggende Haand paa den forklaredes Pande - alle takkende - velsignende hende - alle nedknælende. Jeg tilbad Livets og Dødens Herre - det giorde de alle fra rørte Hierter.« Karen Bjørn var dybt religiøs. Bogen rummer 16 sider med hendes religiøse reflektioner. Intet under, at Grundtvig begej­ stredes over hende og i et digt med samme titel som bogen om­ skrev dens indhold.67 På supercargo A. Clausens gravmæle, skrås overfor, ses i lavt relief en slange, der bider sig selv i halen og danner ring om et øje. Dette symboliserer evigheden for Guds øje. Slangeringen genfindes på talrige gravsten som evighedens symbol. Et par skridt længere nordpå må refleksionerne brat skifte ka­ rakter fra højtflyvende idealisme til jordiske realiteter. Her står til højre en i vor tid restaureret, prægtig sarkofag, hvorpå er an­ bragt en støtte med relief på siden og urne foroven. Den sarkofag kan fortælle historie. I året 1802 boede der i ejendommen over for Holmens Kirke på hjørnet af stranden og kanalen en velstående grosserer, Peter Andresen ved navn. Han var kommet af forretningsfolk, var selv parthaver i firmaet Andresen & Schmidt nede i Nyhavn 10, og nød livet som brav borger med en »elsket Egtefælle, Børn og Ven­ n e r « , bl. a. som major i Borgervæbningen - eller »det borgerlige Artilleri«, som det kaldtes. Under slaget på Rheden året forud var han med sine folk rykket ud til forsvar af Qvintus og Lange­ linie, hvor der ganske vist ikke passerede noget særdeles, men viljen var afgjort den bedste. Nu skete det ulykkeligvis, at han druknede på en forretningsrejse, da han - siddende i sin »kalesche« - trods stærk storm lod sig sætte over fra Langeland til Svendborg, og

50