AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T EN S K I RKE GÅ RD københavnske borgerlighed på den anden side er pudsig, men også tankevækkende. For vel er menneskene ens til alle tider, men hver historisk periode har nu alligevel sit eget specielle præg. Den del af kirkegården, som nu er passeret, giver et fuldkommen ægte udtryk for følemåden i 1790’erne. Det var ikke alene professor Wiedewelt og digteren Samsøe, der sværmede for dyd, fædreland og efterslægtens gavn. Det var også klejnsmedemester Timrn - selv om måske nok de første gav tonen an, og de andre ikke altid efterlignede så smukt som han. Her er nu f. eks. tobaksfabriqueur Roslins grav - også fra år 1800 og atter nær ved Wiedewelts. Gravmælet bragte engang kunsthistorikeren F. J. Meier i nærmest hysterisk affekt: »Det er umuligt at se mere skrækindjagende Uhyrer end de to Togastatuer i halv Størrelse og Statuetter i ro­ mersk Dragt, der »pryder« disse to Gravmæler; man skulde tro, at Trolde og Underjordiske have røvet de oprindelige Billed­ støtter der og sat deres egne vanskabte og modbydelige Skiftinger i Stedet for dem.« Det var i 1890, og de er ikke blevet kønnere siden, stærkt afskallede, som de nu er. På jorden ligger en flad ligsten, prydet øverst med en opslået bibel, nederst med et død­ ningehoved.51 Man erindres herved om en anden harmfuld udtalelse, denne gang fra samtiden selv. Rahbek, hvis far ligger begravet herude, klagede i 1803 over adskillige forhold på kirkegården, specielt de mange naragtige gravskrifter. »Og føier man nu dertil«, skrev han, »den Mængde af ildegrinende Dødningehoveder og afskye­ lige Beenrade, som vrimle næsten paa alle Monumenterne; saa behøver man kun, for at faae Væmmelse nok og aldrig sætte sin Fod der tiere, at gaae derud om Sommeren og see Folk ligge imellem Gravene med Mad og Drikke for sig, mens de rundtom fordeelte Musikantere spille den ene Drikkevise efter den anden. Alt dette burde være anderledes.«52

37