AssistensKirkegård_1760-1960

H E N N I N G VA LEUR LAR S EN Det mest anvendte symbol på de ældre monumenter er bi­ kuben, der henpeger på den afdødes flid. Et stort relief ved muren, lige til venstre for Augustins grav, viser dette sindbillede, her på monumentet over justitsråd John Collett. Hyppigt ses også gen­ foreningens tegn: To hænder, der mødes. Omtrent midtvejs i gravlunden knejser et solidt gravmæle over Georg Koes, finansråden, der blev storkapitalist ved i Struensee- tiden at indføre tallotteriet i Danmark. Han hviler her sammen med sin søn, F. W. G. Koes. Der er et relief øverst på stenen og som ligvers det senere hyppigt benyttede: »H vad er vel Livet?

E t Pust i Sivet, som synker n ed ; et Spil af K ræ fter, som higer efter en Evighed. T il Evigheden, saa morgenrød, gaaer V ei hem eden kun gjennem Død.«

Digtet, som er af den unge Oehlenschlåger, blev trykt første gang ved nytår 1804, og da finansråden døde 5. februar 1804, sønnen året efter, må det være en af de første gange, det er anvendt i en gravskrift. En anden af finansrådens sønner, den bekendte klassi­ ske filolog, blev i øvrigt Oehlenschlågers rejsefælle på dennes første store udenlandsrejse i 1805.35 Bag Koes’s gravmæle findes et ejendommeligt, senere restau­ reret, mindesmærke, som den berømte arkitekt C. F. Hansen har udført over den norskfødte fysiker og læge A. N. Aasheim. Det er i rød sandsten og bærer forskellige symbolske relieffer - Æskulap­ stav m. m. - foruden Aasheims billede. Indskriften er bagpå. En gravsten var beregnet på beskuelse fra alle sider.36

28