AssistensKirkegård_1760-1960
EN T U R PÅ A S S I S T EN S K I RKE GÅ RD Meier mener, det er udført af Weidenhaupt, hævder Leo Swane, det skyldes Dajon. Endvidere erklærer nogle, at kvinden med de mange bryster er Rhea, gudernes moder, der under navn af Kybele dyrkedes som symbol på naturens frugtbarhed, »den store moder«, medens andre påstår, det er Artemis, men ganske vist atter en variant af gudinden, nemlig som hun dyrkedes i Efesus - atter som et sindbillede på den frodige natur. Ved foden af grav mælet er senere anbragt en mindetavle over hustruen. Det blev naturligvis også nødvendigt at sætte gitter omkring monumentet, der oprindelig stod frit. I 19 10 var både graven og stenen temme lig forsømte, men de fremtræder nu atter i værdig form. Det bør nævnes, at foran Abildgaards gravsted hviler hans elev, hippologen J. V. Neergaard, der døde i 1864, og som selv havde ønsket at hvile nær ved sin mester.34 Den smukke gravlund, der her strækker sig langs muren mod syd, rummer en række ejendommelige mindestøtter, hvoraf de fleste nu står frit i det grønne græs, efter at selve gravene er sløj fede. Foran begravelserne ved muren findes et stykke af vejen to rækker monumenter. Kun få af de ældste mindesmærker bærer kristelige symboler. De stammer fra rationalismens tid og bærer præg deraf, som jo i det hele taget tidsånden har præget gravene også senere. Assistens Kirkegård frembyder et væld af forskellige typer på monumenter. Alle fortæller de - i billeder eller tekst - enten om de efterlevende, deres følelser og tro, deres håb og ønsker for den afdøde —eller de karakteriserer denne med hensyn til hans liv og virke, hans menneskelige egenskaber, hans tro eller tankeliv, specielt hans tanker om liv og død. Studerer man gravstenene herude, vil man finde alle disse typer repræsenteret, ofte værdifuldt, ofte banalt - især, hvor en række monumenter kopierer et enkelt lykkeligt indfald.
27
Made with FlippingBook