AssistensKirkegård_1760-1960

H E NN I N G V A L E U R L A R S E N

indtil 1867, da kirkegården skulle nedlægges 100 år efter. En kongelig resolution bestemte i 1879, at efter 1. januar 1960 måtte der ikke sælges jord til begravelser herude, da Assistens Kirkegård så ville kunne nedlægges 1. januar 1980. I øvrigt måtte kirke­ gårdens grund aldrig bebygges, men skulle engang henligge som en gravlund med bevarelse af de ypperste gravmæler, og hvor det drejede sig om berømte personer, skulle monumentet blive stående på selve graven.232 Der var imidlertid lejlighedsvis tale om at udskyde tidspunktet for nedlæggelsen, og i Borgerrepræsentationens møde 29. marts 1951 besluttedes det at forlænge brugsretten i 40 år, således at begravelse kan finde sted til 1. januar år 2000, hvorefter kirke­ gården kan nedlægges, d.v.s. omdannes til mindelund, den 1. ja­ nuar 2020.233 Således kan endnu et par menneskealdre beundre dette kultur­ mindesmærke, der måske nu er overfløjet som kirkegård med hensyn til både naturskønhed og størrelse, men som stadig væk er langt den interessanteste i Danmark. Gartner Johansen, der udgav »Blade fra Kirkegaarden«, mente i 1879 - med rette eller urette —at Assistens Kirkegård var den største begravelsesplads i verden. Senere er den - blot her i landet - overgået af flere andre, bl. a. Vestre og Bispebjerg Kirkegårde. I 191 o anslog man den til 55 tønder land, men kirkegårdsinspek­ tør Beck Skrydstrup oplyste otte år senere, at der kun var tale om 48 tønder. Antallet af begravede mennesker - siden 1760 - ansat­ tes i de samme år til henholdsvis en kvart million og 200.000. Hvorom alting er: Nu i 1960 er altså mindst en kvart million mennesker jordet på Assistens Kirkegård.234 Man påstår, at ethvert menneske kan skrive i alt fald een bog: den om sit eget liv. Dersom de døde herude havde gjort det, ville det udgøre et anseligt bibliotek. Kun nogle hundrede grave er

162