AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

Det er nu ikke alle, der ynder denne form for vedligeholdelse.203 Hvad de monumenter angår, for hvis fornyelse ingen betalte, fortsatte ordningen fra 1828 indtil 1907, da kommunen overtog istandsættelse og vedligeholdelse af de værdifuldeste gravmæler. Hvert år indsendtes en fortegnelse over forfaldne monumenter til Kultusministeriet, der overdrog til Nationalmuseets 2. afdeling at undersøge de enkelte tilfælde og derefter traf bestemmelse om, hvilke der skulle bevares, samt ydede midlerne dertil. Begravelses­ væsenet skænkede plads uden vederlag.204 I »Politiken« foreslog Johannes Werner i 1 9 1 1 , at man skulle omdanne den gamle del af kirkegården til et friluftspantheon, hvorhen man kunne flytte —og bevare —de værdifuldeste monu­ menter. Det gik ikke helt sådan, men man begyndte i stedet for at opstille disse gravmæler i poppelalleen.205 I 1922 vedtog man en lov om vedligeholdelse af kirkegårde og de enkelte grave, bl. a. med krav om, at grave, der ikke ved­ ligeholdes, skal ryddes for ukrudt. Der skal tilladelse til at sætte gitre om gravene, skæmmende mindesmærker kan forlanges fjer­ net, medens de gravmæler, der pryder eller bevarer mindet om en berømt personlighed, skal bevares. Medens tidligere de bedste monumenter samledes, når gravene forfaldt, istandsættes de nu - en del hvert år - for kommunens regning.206 Efter at Begravelsesvæsenet i 1925 var blevet henlagt under magistratens 1. afdeling, fastsatte Borgerrepræsentationen en ved­ tægt, der sidst fornyedes i 1942 - hovedsagelig for begravelses­ taksternes vedkommende. Atter her bibeholdes bestemmelsen om de værdifulde mindesmærker, der skal bevares, eventuelt efter ind­ stilling til Kirkeministeriet.207 Mellem gravmælerne ved Jagtvej-muren findes mange stærkt forfaldne, hvis indskrift tiden har udslettet. En mængde typer er repræsenteret og af mange forskellige materialer. Skal en enkelt

147