AssistensKirkegård_1760-1960

H E NN I NG V A L E U R L A R S E N

guldalderens begravelsesplads, den skønneste og ejendommeligste i byen. Uden for murene lå oprindelig de fattige, men senere nåede Assistens Kirkegårds berømte grave også herud. I nyere tid er andre kirkegårde kommet til, og Vestre Kirkegård er blevet vore dages største og vigtigste begravelsesplads med grave, i sam­ menligning med hvilke Assistens Kirkegårds beskedent træder i skygge. Samtidig med, at man i 1806 tog den nye kirkegård i besiddelse og lod den omgive med en forsvarlig mur, blev der af kommunen - uden vederlag - afgivet et grundstykke af fælleden oppe ved Jagtvej til frijord. 62.200 kvadratalen var det på, og her jordede Almindelig Hospital sine lemmer mod vest, medens de enkelte sognes fattige begravedes mod øst. Der kom ingen mur omkring dette grundstykke. Indtil 1880 var der mod Kapelvej et stakit, mod gartnerhaverne syd for kirkegården en grøft, og mod vest slet ingenting. Dog var der muren mod nord til at markere for­ skellen mellem fattig og rig. »Politivennen« var så nobel at protestere mod, at man nu »igjennem Stakitporten« kunne se »disse Grave afsondrede ved Laas og Lukke fra de øvrige«, skønt der foreløbig var plads nok inden for murene.180 Ja, plads var der nok af - den første snes år, men allerede i 1821 foretog man et lille fremstød mod frijorden på Trinitatis Kirkes vegne, og i 1828 kom en ny stor udlæggelse af frijord - atter uden vederlag. Det var denne gang 68.000 kvadratalen af tobaksplantagen, altså mod Kapelvej-siden. Som regel anviste man nemlig de nye grundstykker til frijord, og først 2O år efter den sidste fattigbegravelse udstykkedes jorden til de enkelte kirker. Da man i 1836 erhvervede et nyt grundstykke på 55.206 kvadrat- I II

1 30