AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

alen, var kirkerne godt i gang med at udvide uden for murene. Indtil Vestre Kirkegård oprettedes - samtidig med at man i 1865 vedtog ikke at udvide Assistens Kirkegård mere - havde man en snes gange måttet sælge af frijorden på grund af pladsmangel. Udover de kirker, der hele tiden havde haft andel i kirkegården, var i 1853 Christianshavns kirker og i 1862 Johanneskirken blevet parthavere. Da en del kirker imidlertid savnede jord i 1870, til­ bagekøbtes for fælles regning 6000 kvadratalen af Vor Frelsers Kirkes grund til fælles liniebegravelses-kirkegård, medens frijord indrettedes på den nye Vestre Kirkegård. Det er princippet fra det 18. århundrede, der går igen: Man søger at få folk til at købe gravsteder på de fjerntliggende steder ved at reducere priserne der.181 Gennem hele perioden, op til den tid, da kommunen overtog kirkegården, var den pris, kirkerne betalte for jorden: 8 skilling pr. kvadratalen —oprindelig endda kun 4 skilling. Det var en god forretning for dem. »Blade fra Kirkegaarden« fortæller i 1879 om de gravsteder, der kan købes på 100 år: »Et saadan 4 □ Al.s paa denne Linie [o: ud til Kapelvej] kjøbte jeg til en Familie sid­ ste Aar for 207 Kr., som Kirken selv har givet 32 Øre eller maa- ske Ingenting for, da det hidtil har været udlagt som Vei.«182 Året efter overtog kommunen kirkegården, og man vedtog da bestemte takster for familiegravstedernes jord - og kun for denne, da liniebegravelser og frijordsbegravelser nu ikke mere skulle finde sted her. 6 kr. pr. kvadratalen blev resultatet, incl. gravning m. m. -f- 24 kr. for hele gravstedet. Ved muren og de andre for­ nemmere steder betaltes den dobbelte pris. Ethvert gravsted køb­ tes på 20 år, men der kunne ske fornyelse - dog kun til 1980, da det var meningen at nedlægge kirkegården; hvis gravstedet ikke fornyedes, når en ny begravelse fandt sted i det, skulle der for denne betales 10 kr. NB! Priserne var atter her billigere på Vestre

9*