AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

havn«. - De mange hentydninger i teksten til norske klipper for­ klarer monumentets udseende. Fru de Schøller var stiftamtmanden i Trondheim, Stie Tønsbergs, anden hustru. Hun lå oprindelig begravet i Nikolaj Kirke, men overflyttedes hertil efter kirkens brand. Nogle børnebørn af navnet v. Krogh har også fundet deres grav her. Gehejmerådindens eneste datter var nemlig gift med general G. F. v. Krogh.172 Hvor vejen hen til graverboligen drejer af fra hovedgangen langs Jagtvej, står det pompøse gravmæle over »borger og viin- handler« Haagen Hagen, et monument der mest af alt ligner en miniature-kopi af Frue Kirkes tårn. Under et halvbueformet hul­ rum i facaden findes et bredt bælte med en marmortavle, der bringer den afdødes data. Forbilledet synes at være professor Aasheims mindesmærke - der jo, ganske rigtigt, er af domkirkens bygmester, C. F. Hansen. På G. C. Freunds mindesmærke over Jacob Deichmann —ved vejen hen til graverboligen - ses i relief Lazarus’s opvækkelse. Deichmann, der var Gyldendals svigersøn, og som boghandler den dygtige mellemmand mellem denne svigerfader og Jacob Hegel, erindres i vore dage bedst som legatstifter. Lige foran ligger nu kirkegårdens ejendommeligste bygning: Graverboligen, en seværdighed af rang som præcist udtryk for tiden omkring 1806, da den blev til, Christian V I I ’s sidste dage. Det venlige hus, lidt i retning af en bondegård, anstiller sig for den, der betragter det nordfra, som et tempel med søjler. Små­ borgerligheden i antikt skrud! Det var den ofte omtalte læge og viceborgmester Jens Bang, der foreslog en graverbolig, indrettet med fire værelser og køkken - til benyttelse af graveren -, hvortil et ligkammer, hvor kisterne kunne stå, til graven var muret. Bang gav selv tegning til huset, i 1805 blev forslaget vedtaget, og man tog straks fat på byggeriet,

1 23