AssistensKirkegård_1760-1960

HE NN I N G V A L E U R L A R S E N

der imidlertid trak ud til 1808. Kvistetagen med tre værelser og bindingsværksbygningerne i gården kom endda til året efter. Des­ værre viste den pompøse indgang med buen og søjlerne sig hur­ tigt at være ubrugelig, da der var for snæver afstand mellem søj­ lerne til, at en kiste kunne bæres ind, hvis bærerne skulle gå ved siden af. Den blev følgelig ikke benyttet, og i i87o’erne muredes buen til, medens søjlerne, hvis kapitæler - ligesom gesimserne - var af bornholmsk sandsten, blev stående. —Ligstuens benyttelse blev fastsat ved en resolution. Den var - som omtalt —indrettet, bl. a. for at undgå begravelse af skindøde, men da det viste sig, at den næsten ikke blev benyttet, blev den i 1823 en del forandret, idet den bl. a. fik en dør ind til graveren, der mest benyttede den som privat stadsstue. I løbet af århundredet forfaldt graverboligen. Den var fra be­ gyndelsen dårligt funderet og fugtig - en følge af utilstrækkelig vandafledning - , så at den nu nærmest var rådden. Begravelses­ væsenet ønskede den i 1898 nedrevet, og magistraten gik ind for tanken, idet man i stedet foreslog en ny bygning af arkitekt Chr. Becker. Borgerrepræsentationen protesterede imidlertid, og arki­ tekterne tog del i striden, således at f. eks. stadsarkitekten tilrådede nedrivning, medens Nyrop ønskede bygningen bevaret. Efter lang diskussion og flere projekter vedtog man endelig i år 1900 pro­ fessor Storcks forslag til restaurering. Buen bag søjlerne blev nu genåbnet, tillige indrettedes der et nyt udhus med vaskerum, bor­ gestue for arbejderne, have og havestue. En dør førtes fra siden ind til ligstuen, der omdannedes til materialrum og værksted. Kun det hvælvede loft bevaredes af prydelserne her. De to små udbyg­ ninger forsvandt.173 Som nævnt brugte graverne boligen til »formelig butikshandel« med blomster til gravstederne, og i det hele taget gentog meget af uvæsenet fra den ældste graverbolig sig herude. Gentagne forbud

1 24