ArbejdernesLæseselskab_1879-1929

84

»Det var i Begyndelsen af September Maaned at undertegnede Komité paa et Møde, som afholdtes i Rømersgade, henvendte sig til de ærede Med­ lemmer angaaende Bidrag til en Fane til »Arbejdernes Læseselskab«. Som De vil have set af det første Maanedsregnskab (som har været opslaaet i Lokalerne), flød det ligestraks temmelig rigeligt ind med Bidrag, og trods alle Skumlere, som vil paastaa, at af en Forening, der tæller ca. 2000 Med­ lemmer, skulde man dog have ventet sig noget mere, end Tilfældet var, maa vi dog sige, at dette Regnskab omtrent tilfredsstillede vore Forventninger. — Hvad De derimod ikke vil have kunnet se af dette Regnskab er, at der nu er indtraadt en beklagelig Standsning i Medlemmernes Offervillighed. Det var kun i Begyndelsen, at der var rørt Vande at fiske i; nu har »Begejstringens Bølger« (man tilgive os dette Udtryk) for en Del lagt sig. Vi tillader os derfor paany at henlede Deres Opmærksomhed paa vor Opgave og retter paany en Opfordring til Dem om at yde et Bidrag til Fanen snarest mulig, at vi, hvilket er vort Haab, til Foraaret maa kunne afsløre denne. De maa ikke slaa Dem til Ro med den Tanke, at det er tidsnok senere at yde et Bidrag, thi det er det ikke; Sagen taaler ikke, at der tærskes Langhalm paa den — den maa ikke trækkes i Langdrag. Vi behøver mindst 400 Kr. for at kunne realisere Tanken, og der er endnu kun tegnet ca. 200 Kr., og heraf indbetalt ca. 135 Kr. (iberegnet ca. 40 Kr. for Kolportering af Ugeskriftet »Frem«), De vil kunne se, at der er et godt Stykke frem til Maalet, der kun naaes ad den af Bidrag, om ikke guld- bestrøede, saa dog sølvbestrøede Vej. Vi vil her i Læseselskabet hævde Positionen som en virkelig aandelig Forening for Arbejdere, som det Sted, hvorfra Impulsen til Dannelse og Op­ lysning skal flyde ud i Arbejderkvartererne og give Livet dér et lykkeligere og lysere Sving, et større og rigere Maal at stræbe efter, en fastere, solidere Grund at bygge paa, end hidtil, og vi arbejder med Held paa denne Opgave — har nu gjort det i 18 Aar. Vi er kommen frem, langt frem foran mange andre lignende Institutioner. Vi har faaet et Navn, som respekteres; men er vi kommen videre end andre paa saa mange Omraader, saa er der dog ét, som vi endnu staar tilbage paa — vi har ingen Fane. Det er vist kun meget faa Arbejderforeninger, som staar tilbage paa dette Felt, og vi burde ikke høre blandt dem. Naar man holder Fanetraditionen i Ære i Foreningerne, saa er dette ikke med Urette, thi en Fane giver en Forening et friskere og smukkere Præg, som vi ikke burde foragte i Læseselskabet. Et Medlem af Selskabet har om Fanen brugt en norsk Forfatters Ord: »Naar man hænger et Maleri paa Væggen, forsvinder der et Stykke Raahed,« og det er sandt — saa sandt, at man knapt forstaar, at Læseselskabet ikke tidligere har ført denne Tanke — Anskaffelsen af en Fane — igennem. Som De vil kunne forstaa, er det ikke Underværker, vi fordrer af Dem, men kun en Smule Interesse og Tilslutning, uden hvilken ingen Sag kan trives, intet Maal naaes. Tak til alle dem, der har ydet et Bidrag, og Tak til alle dem, der vil følge efter — Bidrag modtages hver Aften i Lokalerne af Komiteen eller af Selskabets Kasserer, Hr. Mogensen.« Underskrevet Komiteens Navne.