AndreasPeterBernstorff_1899

64 enkelte Udbrud af Stædighed eller barnagtig Selvraadighed, er Tale­ rør for de andre to, medens disse deler Myndigheden. Guldberg er Teoretikeren, der formulerer og begrunder Systemets Principper; praktisk spiller Juliane Marie i den første Tid Hovedrollen, der­ efter overlader hun Guldberg Kontrollen med den indre Slyrelse. Her har han taget al virkelig Magt — undtagen i Bernstorffs Departementer og i de Finanssager, hvor han endnu lader Schimmelmann herske —, da Juliane Marie i Løbet af 1778—1779 paany træder stærkere frem for at overtage ogsaa Udenrigspoli- tiken. Saaledes fuldbyrdes Planerne fra 1772 , langsomt vindes den Myndighed tilbage, man den Gang var nødt til foreløbig at overgive Ministrene. Den direkte Indgriben og Magterobring sker ved Guldberg; men dog gør han ikke Skridtet fuldt ud. Han lader sig vel i 1777 adle, men gaar ikke ind i Konseillet; han forstaar, at hans uregelmæssige Indflydelse bedre trives uden for end i Konseillet. Derimod rydder han i 1780 sin Hovedmod­ stander af Vejen. Nøjagtige Tidsgrænser og helt præcise Bestemmelser kan ikke gives, hvor det drejer sig om en Indflydelse, der stiger fra Dag til Dag; men som her skildret er dog i Hovedsagen Guldbergs Bane, saaledes som han selv bestemmer den.] Visse Hovedsider af hans Karakter og Væsen har det sin Interesse at fremhæve efter Bernstorffs og andre nærstaaendes Skildring. Med en Bestemthed, der aldrig fornægter sig, hvor afgjort en Modstander han ellers blev, fremhæver Bernstorff, hvor brav og retskaffen en Mand Guldberg er. Al Tale om unohle Sider hos denne maa forstumme over for dette mange Gange gentagne Vidnesbyrd. Bernstorff roser hans gode Vilje og uegennyttige Hensigter, han priser hans milde Karakter og tager ham jævnlig i Forsvar mod stærke Angreb.2 Før han gik med til den Sammen­ sværgelse, der styrtede Guldberg, stillede han som ufravigeligt Vilkaar, at der ikke maatte krummes et Haar paa dennes Hoved, men at han skulde fjærnes med Ære. „Jeg holder mere og mere af den Mand, efterhaanden som jeg lærer ham bedre at kende,“ udbrød han med Varme i 1776 2 og fremhæver ved