AndreasPeterBernstorff_1899

57 trukket Urværk,“ som hun har sat i Gang og med kraftig Haand regulerer, da er der dog ikke megen Overdrivelse heri.1 1 1772 —1773 er alle Iagttagere enige om, at hun har den virkelige Magt, og der lader sig ikke paavise et eneste Skridt, der er sket mod hendes Vilje. At hun i et eller andet Tilfælde af Klogskabshensyn kan have valgt en Udvej, der ikke forekom hende ideel, taler jo ikke her­ imod. Men lidt efter lidt synes hun at forsvinde ud af Scenen, hvor vi alene ser hendes Tillidsmænd Arveprinsen og Guldberg eller Schack Rathlou, ganske paa samme Maade som hun kun i den allerførste Tid efter den 17 . Januar deltog i Statsraadsmøderne, men siden blev borte derfra og nøjedes med Arveprinsens eller Schack Rathlous Referater og med forud at instruere sin Søn. Det er sandsynligt, at dette førte til, at den daglige Myndighed noget gled fra hende i Aarenes Løb; den Flegma eller Apati, vi kender fra hendes mærkelige Holdning over for Uvejret i 1784 og Forholdet til Kronprinsen, kan meget vel have ytret sig paa andre Punkter. Det er i alt Fald sandsynligt, at hun i Tryg­ heden efter Caroline Mathildes Død har givet Tøjlerne noget fra sig og mest indskrænket sig til de Omraader, hvor hendes Luner og, Interesser spillede ind, men i øvrigt ladet Arveprinsen og Guldberg raade. I Løbet af 1778 —1779 bliver det anderledes; hendes Vilje gør sig kraftigt gældende og trænger de andres til­ bage. Muligvis er der subjektive, intime Motiver, der ikke lader sig paapege; men Hovedforklaringen findes nok i, at hun paa denne Tid vilde gribe ind i Rigets Udenrigspolitik, der var hendes Hovedinteresse. De vanskelige Forhold efter den 17 . Januar og Frygten for England og Sverige havde næret denne Interesse, men sin Farve fik den dog af Forbindelsen med Frederik II, der fik Udtryk i den stadige Brevveksling, hvor Europas Storpolitik er staaende Emne. Forholdet til Frederik II blev Glanspunktet i hendes Liv; i den Sympati, den store Konge viste hende, i den Smiger, hvormed han overøste hende, saa hun et højtideligt Stempel paa sin Regentmyndighed. Storpolitik blev hendes Hovedglæde; hun yndede at sidde ved den store Konges Side ved den diplo­ matiske Væverstol, og da hun fandt, at der blev Brug for anden