AndreasPeterBernstorff_1899

46 mellem Hof og Ministre, at Bernstorff for lang Tid tabte Til­ liden til ham. Schack Rathlous afgjorte Nej bragte Hoffet i høj Grad i For­ legenhed, og i flere Uger førtes hemmelige Forhandlinger om, hvem man skulde vælge. Bernstorff selv stod i den Grad udenfor, at han endog udtalte sin Frygt for, at Valget skulde blive uheldigt.1 Det ses med Sikkerhed, at Hoffet, først da ingen andre fandtes, bestemte sig til at vælge Bernstorff. Det paastaas af velunderrettede fremmede Gesandter, at Schack Rathlou ingen­ lunde var særlig begejstret for Bernstorffs Valg, og selv om det næppe tør antages, at der, som nogle vilde vide, stod en lige­ frem Kamp mellem ham og et Parti, der ønskede Bernstorff, og hvortil Schimmelmann, dennes nære Veninde Fru Numsen, Kron­ prins Frederiks Overhofmesterinde og Prins Carl regnes, saa er det ikke umuligt, at Schack Rathlou hellere havde set en nær Slægtning af sig paa Ostens Plads. Der nævnes her som hans Favoritter Gregers Christian Haxthausen og Gregers Juel, men ingen af dem kunde dog taale en Sammenligning med Bernstorff. Schack Rathlou har visselig ogsaa selv indset dette og billiget, at Hoffet tilsidst opgav at lede efter andre og henvendte sig til Bernstorff.2 Bernstorff greb ingenlunde til med Begærlighed; han gjorde Modforestillinger og erklærede, at Stillingen ikke passede for ham; han følte sig knyttet til den Gerning, han havde begyndt paa, og som gav ham nok at gøre. Han havde aldrig følt Lyst til Di- plomatien og mente ogsaa nu, at enhver hæderlig Mand burde skælve ved at betræde en saa slibrig og ukendt Vej.3 Men paa den anden Side svækkedes hans Vægring ved en vis Stoltheds- følelse over, at Onkelens Stilling nu tilbødes ham, og ved For- staaelsen af, at først i Konseillet kunde han vinde den Indflydelse, han maatte kræve. Vist er det: hans Modstand blev brudt; den 24 . April om Aftenen modtog han sin Udnævnelse til Chef for det udenlandske Departement i Brev fra Arveprinsen; samme Dag var hans Ud­ nævnelse udfærdiget, og allerede Mandag den 26 . skulde han ind