AndreasPeterBernstorff_1899

33 kun ved vi, at Carl af Hessen støttede ham. Han kom sidst i September til København for at gaa til Norge og passe paa Svenskerne. Stillingen gav ham en øjeblikkelig Indflydelse; han brugte den til Fordel for Schimmelmann. Denne kom ind i den ekstraordinære Finanskommission og fik den mægtige Stilling, som Schack Rathlou ønskede at give ham.1 Schimmelmanns Tilbagekaldelse drog Bernstorffs med sig. Schimmelmann var ingenlunde forhippet paa at tage Affære, og han stillede sine Betingelser. Først og fremmest krævede han, at Rosenkrantz, den tidligere Statsminister, som Schack Rathlou havde ønsket at faa ind i Konseillet, skulde holdes ude. Heri maatte man føje ham. Endvidere krævede han Bernstorffs og maaske ogsaa Ditlev Reventlows Tilbagekaldelse. Om han har sat meget ind paa det sidste, faar staa hen; hans Stilling har vel været omtrent som Schack Rathlous; de vilde i og for sig nok gøre den Uret, der var tilføjet Overkammerherren, god igen og satte hans paalidelige Støtte højt; men de bøjede dog let af for Hotfets Modstand. Ditlev Reventlow vilde Hoffet hverken nu eller siden høre Tale om; derved var intet at gøre. Med Bernstorff var det anderledes. Her var Schack Rathlou og Schim­ melmann enige, Carl af Hessen støttede dem, og Hoffet maatte give efter. Angaaende den Modstand, der har været, vides kun fra Carl af Hessen, at Juliane Marie ikke yndede Bernstorff. Dette er ingenlunde urimeligt; mellem de to var der altid et køligt Forhold. Da Prins Carl havde bragt Sagen frem for Dronningen, gik det imidlertid snart i Orden, og den 12 . No­ vember var Bernstorffs Tilbagekaldelse besluttet. Det er blevet sagt, at Hensigten var, at han skulde afløse Osten.“ Dette er dog ikke ganske rigtigt. Havde man ønsket dette, da havde man vel ikke ventet saa længe med at give Osten Løbepas, ikke ladet Bernstorff først overtage en vigtig Post for kun fire Maaneder efter at forlade den, og endelig ikke, da Osten omsider fik sin Afsked, ledt i alle Kroge efter en anden, før man valgte Bernstorff. Endnu mere afgørende er det, at man havde ganske anden Brug for ham. Det var rigtigt, som Arveprinsen skrev i sin Skrivekalender, at man hentede ham til Arbejde med 3

Made with