AndreasPeterBernstorff_1899

%

34

„de forfaldne Kammer- og Finanssager“ . Just hertil krævede Schimmelmann hans Bistand. Hvad vilde alle Projekter og Re­ former nytte, om der ikke kom Orden i den daglige Ledelse af de økonomiske Anliggender? Her vilde Schimmelmann have en Mand, paa hvis Evner han kunde stole, og hvem han kunde ar­ bejde sammen med. Han og Schack Rathlou vidste, at A. P. Bernstorffs Interesser og Uddannelse gik i denne Retning. Hertil blev han kaldet; men medens Hoffet næppe ønskede ham paa nogen anden Plads, tænkte Schimmelmann sig ganske vist Mulig­ heden af, at Bernstorff skulde blive Ostens Afløser. I September havde Schimmelmann gennem G. F. Numsen, der paa Vejen til Rusland besøgte ham i Holsten og paa Schack Rathlous Vegne forhandlede med ham, sat som Vilkaar for sin Tilbagevenden, at Osten skulde fjernes, og givet Anvisning paa Bernstorff som Efter­ følger. Det tør ikke bestrides, at han ogsaa i den følgende Tid har ønsket at se Bernstorff paa Ostens Plads; men Hoffet har ingenlunde betragtet det som en afgjort Sag.1 Den 12 . November afsendtes en Stafet til Dreyltitzow. Et Brev fra Arveprinsen bragte den kongelige Kaldelse i varme og smigrende Ord; man henvendte sig, hed det deri, til Bernstorff i Tillid til hans Evner og i Overbevisning om hans patriotiske og danske Sindelag.2 Breve fra Schack Rathlou og Schimmelmann bad Bernstorff følge Kaldet. Den 17 . November ved Aftenstid kom Kureren til Dreyltitzow. Bernstorff synes at have ventet den. Hans Beslutning var øjeblikkelig tagen. Endnu samme Aften svarede han Arveprinsen, at han var rede til at træde i Spidsen for den danske Finansstyrelse. Samtidig med at han skrev til Schack Rathlou og takkede denne og Schimmelmann for deres Venskab og Tilsagn om at yde ham al mulig Støtte, meddelte han Ditlev Reventlow sin Bestemmelse og bad ham møde sig paa Vejen til København. Bernstorff havde saaledes ændret Beslutning siden Foraaret, men dette er ingenlunde uforklarligt. Dels har han vistnok følt sig i ikke ringe Grad forpligtet overfor Schimmelmann og Schack Rathlou, naar de ved hans Onkels Minde besvor ham om Bistand til at fortsætte hans Gerning. Men tillige var Bitter-